Debat

DM formandskandidat: Tiden er inde til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø - og det starter ved ledelsen

Et godt psykisk arbejdsmiljø er afgørende for trivslen på jobbet. Vi bør gribe chancen, og omsætte det aktuelle fokus på området til konkrete tiltag, skriver Anne-Mette Wehmüller, der er kandidat til formandsposten i DM.

De afgørende aspekter for at fremme et godt psykisk arbejdsmiljø er åbenhed, transparens og uddannelse, skriver&nbsp;Anne-Mette Wehmüller.<span><br><br></span>
De afgørende aspekter for at fremme et godt psykisk arbejdsmiljø er åbenhed, transparens og uddannelse, skriver Anne-Mette Wehmüller.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Anne-Mette Wehmüller
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg har arbejdet i ledelse og med at understøtte ledere i knap 20 år. Det gælder både som politisk valgt, i NGO-branchen og også i maskinrummet med at understøtte bestyrelser i deres beslutninger.

Jeg har gennem årene gjort mig nogle erfaringer, som jeg gerne vil dele med jer.

Det handler om at fremme et bedre psykisk arbejdsmiljø, så vi alle kan trives på arbejde.

Et godt og sundt psykisk arbejdsmiljø er afgørende for trivslen på jobbet. Helbred, trivsel, produktivitet og lavt sygefravær bliver positivt påvirket på en arbejdsplads med et godt psykisk arbejdsmiljø.

Der er så mange gevinster, når arbejdspladsen har høj trivsel, bestyrelsen spiller sammen og både medarbejdere og ledere føler glæde ved at gå på arbejde.

En oplagt anledning

Godt psykisk arbejdsmiljø starter ved ledelsen.

En undersøgelse tilbage fra 2015 viste blandt andet, at der ofte er en diskrepans mellem henholdsvis lederne og medarbejdernes vurdering af, om rammerne for at fremme et godt psykisk arbejdsmiljø er til stede.

Det drejer sig om åbenhed, transparens og uddannelse

Anne-Mette Wehmüller
Medlem af bestyrelsen og kandidat til formandsposten, DM

Dengang viste undersøgelsen (hvor 28.000 akademikere deltog), at 43 procent af lederne syntes, at de var godt klædt på til at håndtere problemer på arbejdspladsen. Omvendt var det kun var 22 procent af medarbejderne, der syntes, at deres ledelse var klædt godt nok på til det arbejde, der skal til for at fremme trivslen og et sundt psykisk arbejdsmiljø.

Siden ovennævnte undersøgelse er der heldigvis kommet meget større fokus på godt arbejdsmiljø.

Det, at arbejdsmiljø i dag har et stort fokus (og nok også et større fokus end for blot 10 år siden) og til tider en meget stor mediebevågenhed, er en oplagt anledning til at se på, hvad vi kan og skal gøre meget bedre, inden konfliktniveauet er nået et punkt, hvor opfølgning og dialog ikke længere er muligt, og medierne løber med arbejdsmiljøhistorier.

Tre afgørende aspekter

Jeg vil pege på nogle aspekter, som er afgørende for at fremme et godt psykisk arbejdsmiljø. Det drejer sig om åbenhed, transparens og uddannelse.

Når vi kigger ind i håndtering af mistrivsel og stress, skal vi både kigge på ledelseslaget og medarbejderne

Anne-Mette Wehmüller
Medlem af bestyrelsen og kandidat til formandsposten, DM

Det er først og fremmest afgørende at vedkende sig, at det er et ledelsesmæssigt ansvar at skabe rammerne for åbenhed og transparens på arbejdspladserne.

Det handler om, at der er en fælles forståelse for, hvad målene er, og hvordan vi håndterer konflikter godt med inddragelse af tillidsrepræsentanter (på de arbejdspladser som er på overenskomst), arbejdsmiljørepræsentanter og MED udvalg.

Men det handler også om at vedkende sig, at der er nødt til at være transparens omkring arbejdsmiljøvurderinger (forkortet APV’er).

Hvis ingen ved, hvad kernen af problemerne er, bliver der større basis for individuelle fortolkninger, gætværk, rygter og magtrelationer, som er giftige for at italesætte problematikkerne tillidsfuldt.

Læs også

Uddannelse er afgørende

For at skabe en arbejdsplads baseret på tillidsbaseret ledelse og tryghed, skal der netop være fokus på opgaveløsningen i relation til arbejdsmiljøet.

Her er uddannelse og videreuddannelse af både ledelse og medarbejdere afgørende.

Tilbage i 2018 blev der som udspring af OK-forhandlingerne igangsat en lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø på statens område.

En evaluering af denne uddannelse har blandt andet peget på, at den har været en succes, da den introducerede konkrete værktøjer og refleksioner til at styrke ledelses kompetencer og fremme af et psykisk trygt arbejdsmiljø.

Når vi kigger ind i håndtering af mistrivsel og stress, skal vi både kigge på ledelseslaget og medarbejderne.

Åbenhed og transparens skaber bedre psykisk arbejdsmiljø, og vi har alle noget at lære.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne-Mette Wehmüller

Sekretariatschef, Dansk Kunstnerråd, fhv. medlem, Europanævnet
cand.mag. i europastudier og engelsk (Aarhus Uni. 2005), diplom i ledelse (Metropol 2014)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024