Rasmus Nielsen
UdgiverIkke for ingenting blev Eigil Jørgensen betragtet som the grand old man i dansk udenrigstjeneste. Han indtrådte således i diplomatiet allerede i 1953 og sluttede som ambassadør i 1989.
Den smukke karriere som betroet embedsmand førte også Eigil Jørgensen til Statsministeriet, hvor han var departementschef i årene 1964-72 for statsminister Jens Otto Krag (S).
Han, der var søn af den radikale undervisningsminister Jørgen Jørgensen, beklædte posten som direktør i Udenrigsministeriet 1973-83.
Eigil Jørgensen var lige inden kortvarigt ambassdør i Bonn, men fik så siden lov at virke som ambassadør i Wadhington i årene 1983-89.
Efter sin pensionering som topdiplomat virkede Eigil Jørgensen nogle år som bestyrelsesmedlem i Mærsk, hvor han i nogen tid også fik sin daglige gang på Esplanaden som betroet medarbejder.
Han, der var ekspert i den kolde krig, fik desuden til opgave at gennemgå en række fortrolige akter i Udenrigsministeriet med henblik på at tage stilling til, hvornår de kan frigives til eftertidens forskning.