Enhedslisten kalder Løhde i samråd om sociale investeringer

ASOCIALT: Mandag skal innovationsminister Sophie Løhde (V) i samråd forklare fornuften i at lade private kræfter investere i sociale indsatser. Hvorfor kan det offentlige ikke selv klare det? Og hvor mange penge skal man kunne tjene på at hjælpe andre?

Foto: Jeppe Carlsen
Klaus Ulrik Mortensen

Minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) skal mandag eftermiddag i samråd om regeringens forslag til en social investeringsfond.

Åbne samråd forbindes normalt med politisk betændte sager, som i yderste instans har potens til at gøre den siddende minister arbejdsløs.

Det lader dog ikke til, at Sophie Løhde har noget at frygte forud for mandagens verbale armlægning med Enhedslistens socialordfører, Rasmus Vestergaard Madsen.

Allerede sidste efterår blev der som led i satspuljeaftalen for 2018 givet politisk håndslag på at afsætte 50 millioner kroner til en social investeringsfond. Et beløb, der med sidste uges fordeling af satspuljen i Sophie Løhdes filial af Finansministeriet blev forhøjet med 30 millioner, således at investeringsfonden fødes med en startkapital på 80 millioner kroner.

Der lægges med lovforslaget ikke op til at fastsætte en øvre grænse for, hvor højt et afkast en investor kan opnå.

Sophie Løhde (V)
Innovationsminister

Enhedslisten stod alene med de kritiske spørgsmål, da den sociale fond sidste måned strøg uskadt gennem Folketingets førstebehandling.

Enhedslisten mod rov
Altinget kom i den anledning
for skade at kokettere med den 27-årige socialordførers spørgeiver. Grundlæggende var Rasmus Vestergaard Madsen, som i et halvt år vikarierer for den barslende Nikolaj Villumsen, uforstående overfor, hvorfor det er nødvendigt at få privat kapital på banen i forsøget på at forebygge frem for at efterbehandle sociale problemer.

Og det er også denne manglende accept af præmissen bag private sociale investeringer, som får det røde arbejderparti til at trække Sophie Løhde i samråd.

Her skal hun svare på, hvilken økonomisk risiko private investorer løber ved investeringer via fonden? Hvordan et afkast skal udregnes? Og slutteligt hvorfor hun ikke finder det mere hensigtsmæssigt at foretage sociale investeringer gennem et statsgaranteret lån til fonden frem for gennem private investorer?

Løhdes 34 skriftlige svar
Tre spørgsmål, som ministeren med rette kan hævde allerede at have besvaret – måske dog ikke med den fyldestgørenhed, som Enhedslisten efterlyser.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024