EU-budgettet er på plads

AFTALE: Efter et langstrakt og dramatisk forløb er Europa-Parlamentet, Ministerrådet og EU-Kommissionen blevet enige om EU's langsigtede budget for 2014-2020. Dansk forhandler er tilfreds med aftalen.
Det irske formandskab nåede at få forhandlet en aftale om EU's budget på plads.
Det irske formandskab nåede at få forhandlet en aftale om EU's budget på plads.Foto: Colourbox
Michael Hjøllund
"Vi har en politisk aftale om EU's fremtidige budget."

Sådan lød det triumferende fra EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, da han onsdag formiddag trådte frem foran pressen og meddelte, at EU's langsigtede budget fra 2014-2020 er på plads.

Sammen med Europa-Parlamentets formand Martin Schulz og repræsentanter fra det irske formandskab kunne han berette, at parterne er nået til enighed efter en dramatisk forhandlingsforløb.

Venstres parlamentariker Anne E. Jensen, der var en del af Europa-Parlamentets forhandler-team, er godt tilfreds med aftalen.

Hun noterer sig, at budgetrammen er lige så stram som den, EU's medlemsstater blev enige om i februar, men glæder sig over, at den nye aftale er mere fleksibel.

"Det er afgørende, at vi kan flytte midler fra år til år, så vi kan dække uforudsete behov i Europa frem mod 2020. Vi har i flere år forsøgt at gøre op med det stive EU-budget, hvor midler har været fastlåst i kasser," skriver Anne E. Jensen i en pressemeddelelse.

EU's budget for årene 2014 til 2020 er sat til 7.428 milliarder kroner. Det er 271 milliarder kroner mindre end rammen for den forrige budaftale, som udløber med 2013.

Forhandlingsforløbet har været præget af spændinger mellem Europa-Parlamentet og medlemsstaterne. Europa-Parlamentets formand, Martin Schulz, understregede ved dagens pressemøde, at der stadig venter en kamp for at få budgettet vedtaget i Parlamentet.

Før aftalen kan træde i kraft, skal den formelt godkendes af Ministerrådet og EU's medlemsstater.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne E. Jensen

Formand, Danske Sømands- og Udlandskirker, EU-koordinator, TEN-T korridoren fra Østersøen til Adriaterhavet
cand.polit. (Københavns Uni. 1978)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024