Fødselsdag: Lars Bach Jensen fylder 50 år
Lars Bach Jensen, fagleder i Dansk Industri, fylder 50 år i dag. Altinget bringer i dagens anledning her et kort fødselsdagsinterview.
Hvad er du allermest optaget af lige nu på dit arbejde?
Jeg er optaget af at få sat kursen mod en ambitiøs europæisk klimaindsats frem mod 2050.
Hvad bliver din vigtigste arbejdsmæssige udfordring det kommende år?
Det kommende år bliver særdeles spændende klimapolitisk set med et folketingsvalg, et europaparlamentsvalg og en udpegning af en ny EU-Kommission, hvor klimapolitik vil skulle adresseres. Det bliver en spændende udfordring at få bidraget til en god og konstruktiv debat med fokus på, hvordan klimaambitionerne kan omsættes til konkrete initiativer, god regulering og nye markedsmuligheder for virksomhederne.
Hvordan skal du fejre din fødselsdag?
Sammen med familie og venner.