Forskningspolitik bliver konfrontationsområde

Danske folketingspolitikere har i løbet af VK-regeringens levetid generelt skærpet deres holdninger til forskningspolitik. Det slår en ny undersøgelse foretaget af forskere fra Center for Forskningsanalyse (CFA) på Aarhus Universitet fast.

På otte år - fra 2000 til 2008 - er fronterne inden for forskningspolitikken blevet skærpet, så to typer af holdninger står over for hinanden.

"Vi er gået fra konsensus til konflikt på forskningsområdet, i takt med at forskningspolitikken i stigende grad indvæves ideologisk i spørgsmål om erhvervsudvikling, innovation og globalisering, og at offentlige investeringer i forskning stiger," siger seniorforsker Niels Mejlgaard, CFA, som er en af forskerne bag undersøgelsen.

Neutrale viger
Forskerne har spurgt samtlige 179 folketingsmedlemmer om deres syn på forskning og sammenlignet svarene med en tilsvarende undersøgelse fra 2000.

Som i 2000-undersøgelsen er folketingspolitikerne blevet inddelt i tre grupper:

Eksternalister, som går ind for anvendelsesorientering, kontraktstyring og måling af forskning. Det er hensynet til samfundet, der skal afgøre, hvordan forskningen organiseres.

Internalister, som går ind for mere autonomi og lægger vægt på forskning fri af politiske bindinger. Det er forskningens interne kriterier, der er vigtigst.

Neutrale - en blandet gruppe, som forsøger at balancere de to første synspunkter.

Mens de tre grupper var cirka lige store i 2000-undersøgelsen, er gruppen af neutrale i dag stærkt mindsket. Folketingspolitikerne af 2008 er i højere grad enten eksternalister eller internalister, når det gælder forskningspolitikken.

S har ændret holdning
Enhedslisten, SF og Radikale har bevaret deres positioner som internalister, mens Venstre og Konservative i højere grad end tidligere er blevet eksternalister. Hos Dansk Folkeparti har så få medlemmer svaret, at deres svar ikke er talt med i undersøgelsen.