Helsingør Kommune: Udfordringer med skybrud fører til æstetisk byfornyelse
DEBAT: I Helsingør Kommune har vi blandt andet allieret os med et arkitektfirma med henblik på et synligt forbedret bybillede, der samtidig kan modstå udfordringerne ved fremtidens store regnskyld, skriver Johannes Hecht Nielsen (V).
Peter Pagh-Schlegel
JournalistAf Johannes Hecht-Nielsen (V)
Formand for miljøudvalget og tidl. borgmester i Helsingør Kommune
Som med vandet fra havet, der som sekundær gevinst giver flottere sandstrande, vil vi i Helsingør bruge vandet fra himlen positivt.
Vi har naturligvis som alle andre steder optimeret kloakeringen, lavet forsinkelsesbassiner, åbnet rørlagte åløb, givet vandafledningsfritagelse ved anlæg af faskiner, diskuteret grønne tage, flere træer i bymiljøet, begrænsning af befæstningsgraden både i private haver og i industriområderne og byggeri i flere etager for at friholde større nedsivningsarealer.
Flisebelagt byinventar
Men det største problem er vandet i byen. Især i middelalderbyen Helsingør, der helt overvejende består af tage, veje og pladser – kun med enkelte mindre gårdhaver og begrænsede grønne, parklignende områder.
Og vi har en by med et byinventar, der fremstår slidt og uensartet: brosten, fliser, asfalt. Anvendt tilsyneladende efter tilfældighedernes princip.
Det har vi længe ønsket at gøre noget ved. Men vi ved også godt, at det betyder ganske store omkostninger at forbedre det radikalt.
Lokal afledning af regnvand
Vi har derfor valgt at sætte et arkitektfirma med særlig indsigt i bymiljøer til at udarbejde en investeringsplan, hvor vi skridt for skridt kan gå i gang med opgaven.
Hvad har det med regnmængder at gøre? Jo, netop ved at tænke den lokale afledning af regnvand (LAR) ind i projektet, kan der både skabes yderligt spændende interiører i byen og samtidig forbedring af økonomien.
I middelalderbyen passer åbne rendesten godt ind i billedet, så ved at ændre gadeprofiler og anvendte materialer kan der skabes åbne render eller måske endog flade bassiner i gadearealet, der samler vandet og leder det bort.
Med placeringen ved Øresund og terrænhældning mod havet og havnen bliver det samtidig naturligt at søge miljøgodkendelse til at lede regnvandet fra disse render direkte ud i havet.
Udvidelse af kloaksystem
Alternativt skulle man samtidig med en gradvis forbedring af belægning på gader og pladser udvide kloaksystemet, så kapaciteten kan optage de pludselige vandmasser, som åbenbart fremover skal være en del af hverdagen.
Og netop her kommer den positive økonomiske gevinst ind i billedet, fordi Helsingør Forsyning med hjemmel i lovgivningen kan betale en stor del af ændringerne af gader og pladser, forudsat at en sådan LAR-løsning ikke er dyrere end anlæggelsen af regnvandskloakker.
Og det er jo ganske store penge, der på denne måde forvandles fra usynlige kloakker til et synligt forbedret bybillede og dermed en mulighed for en klart hurtigere proces til glæde for borgere og besøgende. Netop de besøgende, turisterne, der skal være en væsentlig del af Helsingør Kommunes økonomiske fremtid.
Skybrud har fremskyndet proces
I det første projekt, som egentlig er opstået uafhængigt af den store investeringsplan, er der oven i købet sandsynligvis mindst tre involverede parter. Det handler nemlig om Domkirkepladsen omkring Sct. Olai, der unægtelig fremtræder slidt og dårligt disponeret.
Hvis man også her kan opnå en LAR-løsning som et element i det samlede anlæg, er forsyningen igen en naturlig medspiller sammen med kirken og kommunen. Og mere end tre, hvis det lykkes at finde fondsmidler, som det er set ved andre domkirkepladser.
Samlet set vil Helsingør ad åre have opnået et æstetisk set stærkt forbedret bymiljø, hvor hastigheden i projektets færdiggørelse i høj grad er miljøudfordringen fra "monsterregnen" tak skyldig.