Her er de 7 vindere til Generation Food Award 2023

Blandt andre en folkeskolelærer, dagplejer og influencer blev hyldet for deres arbejde med at skabe sunde madvaner hos børn ved mandagens awardsshow.

Vindere og nominerede til priserne ved Generation Food Awards 2023.
Vindere og nominerede til priserne ved Generation Food Awards 2023.Foto: Arla
Frederik Gjersen Hansen

Fødevarebranchen hyldede mandag aften danske "madhelte", hvor syv af dem fik tildelt priser for deres bidrag til børns sunde madvaner.

Iblandt vinderne var børnehavelederen, der tager børnene med på madens rejse fra jord til bord. Læreren, der samarbejder med den lokale jægerforening og røgeri om at få fugle og fisk til madkundskabstimerne. Og madinfluenceren, der udvikler opskrifter på Instagram og TikTok i børnehøjde, så alle kan være med.

Det skriver Arla, der står bag Generation Food Award 2023, i en pressemeddelelse.

”Det er utroligt vigtigt for os at hylde de mange ildsjæle, som hver dag gør en positiv forskel for børn og unges madvaner. Både for at skabe motivation til at fortsætte deres fantastiske arbejde, men også for at inspirere andre lokale madhelte til at gøre dem kunsten efter. Det er jeg glad og stolt over, at Arla er en del af,” udtaler Henrik Lilballe Hansen, landedirektør i Arla Danmark, i pressemeddelelsen.

Begivenheden har siden 2017 har fejret de ildsjæle, der arbejder for, at næste generation får sunde og bæredygtige madvaner tidligt i livet.

Listen med de syv vindere kan ses her:

Her er vinderne af Generation Food Awards 2023

Generation Food Award hylder hvert år lokale "madsjæle", der bidrager til sunde madvaner hos børn.

Her vinderne af Generation Food Award 2023:

  • Årets Madsjæl (hovedprisen)

"Gør en ekstraordinær forskel for børn og unges madvaner."

Vinder: Britta Johnsen, stifter og pædagogisk leder, Svalebækgård Landbørnehave, Haslev.

  • Årets Smagsgiver

"Gør børn nysgerrige på at bruge alle deres sanser, når de smager efter og smager til."

Vinder: Michael Jensen Holm, kok, Kalvebod Fælled Skole.

  • Årets Stjerneskud

"Inspirerer børn og unge til at dykke ned i havets spisekammer."

Vinder: Brit Østergård Olsen, dagplejer, Ebeltoft.

  • Årets Fællesskaber

"Bruger maden og måltidet til at skabe stærke fællesskaber blandt børn og unge."

Vinder: Jacob Ravnsborg, kok og blæksprutte, Sambiosen, Samsø.

  • Årets Madformidler

"Arbejder for at fremme bedre madvaner blandt børn og unge i grundskolen."

Vinder: Mette Hauge Falkø, madkundskabslærer, Ebeltoft Skole.

  • Årets Råvareinspirator

"Inspirerer børn og unge til at træffe valg om råvarer med omtanke for dem selv og klimaet."

Vinder: Mia Krogh Andersen, køkkenansvarlig, Børnehuset Mælkevejen, Randers.

  • Børnenes Pris

"Inspirerer børn til at gå i køkkenet og lave mad – udpeget af børnene selv."

Vinder: Karen-Elisabeth Gadtoft, madblogger og kogebogsforfatter.


Kilde: Arla

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024