Her er regeringens 2020-plan

DOKUMENTATION: I regeringens nye plan, Danmark i arbejde, fremlægger den sit bud på løsningerne af udfordringerne for dansk økonomi frem mod 2020. Se her de seks overordnede pejlemærker og få et overblik over hovedinitiativerne i planen.
Foto: Hasse Ferrold
Redaktionen

Regeringens pejlemærker for ny vækst og beskæftigelse frem mod 2020:

- Beskæftigelsen skal vokse svarende til, at 180.000 flere er i job. Det skal ske både ved, at ledigheden nedbringes, og at arbejdstiden og antallet af personer i arbejdsstyrken stiger.

- Den samlede økonomi (målt ved BNP) skal vokse med i gennemsnit 2¼ pct. om året i perioden 2014-20. Fremgangen i den økonomiske aktivitet skal især finde sted i den private sektor.

- Der skal skabes plads til en målrettet vækst i den offentlige service på godt 0,8 pct. om året i perioden 2014-20. Dermed kan den årlige ramme for det offentlige forbrug øges med 7 mia. kr. frem mod 2020 i forhold til et forløb uden nye reformer.

- Der skal skabes plads til at realisere regeringens ambitiøse målsætninger for uddannelse. Det betyder, at flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse, og at 95 pct. mindst skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Samtidig skal 60 pct. af en ungdomsårgang i 2020 gennemføre en videregående uddannelse, og 25 pct. skal gennemføre en lang videregående uddannelse. Endvidere skal mulighederne for efteruddannelse forbedres.

- Der skal skabes plads til yderligere initiativer til fremme af vækst og beskæftigelse, herunder til at sikre tilstrækkelig kapacitet i uddannelsessektoren, forbedringer af den offentlige velfærd og grøn omstilling mv.

- Samtidig skal der være strukturel balance på de offentlige finanser i 2020, og finanspolitikken skal være holdbar.

Dokumentation

Hovedinitiativer til at understøtte økonomien på kort sigt:

- Finansloven for 2012, herunder kickstarten af dansk økonomi.

- Tilbagebetaling af efterlønsbidrag, som øger den økonomiske aktivitet.

- Udviklingspakken, der styrker bl.a. små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder.

- Aftale om den danske energipolitik 2012-20, som bl.a. styrker beskæftigelsen.

- Nyt initiativ: Ungepakke, som skal sikre flere praktikpladser og begrænse ungdomsledighed.

- Budgetlov, som bidrager til at fastholde lave renter.

Hovedinitiativer til at øge vækst og velfærd på længere sigt:

Nye reformer, der øger arbejdsudbuddet med 60.000 personer og styrker de offentlige finanser med 14 mia. kr.

- Trepartsaftale om øget arbejdstid og opkvalificering af arbejdsstyrken.

- Fuldt finansieret og socialt balanceret skattereform, der markant sænker skatten på arbejdsindkomst.

- Reform af førtidspension og fleksjobordning, jf. regeringens udspil i februar 2012.

- Tidligere færdiggørelse af uddannelse og reform af SU.

- Reformer af bl.a. integration, international rekruttering, forebyggelse og sygefravær samt kontanthjælp og aktivering mv.

Øget uddannelse, som skal muliggøre højere produktivitetsvækst.

- Opkvalificering af ufaglærte og forbedret efteruddannelse som led i trepartsaftale.

- Folkeskolereform.

- 95 pct. af en ungdomsårgang skal mindst gennemføre en ungdomsuddannelse.

- 60 pct. skal gennemføre en videregående uddannelse, og 25 pct. skal gennemføre en lang videregående uddannelse.

Yderligere initiativer til at styrke produktiviteten, herunder nedsættelse af produktivitetskommission, offensiv erhvervs- og vækstpolitik, konkurrenceudspil, styrket adgang til vækstkapital og finansiering samt prioritering af forskning, udvikling og innovation.

Reformer til modernisering af den offentlige sektor, som skal muliggøre omprioritering af offentlige udgifter for mindst 5 mia. kr.


Kilde: Danmark i arbejde - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024