Integration i Danmark er en hjemløs succes

For under to uger siden opfordrede integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i avisen Politiken danskerne til at melde sig som frivillige til at støtte evakuerede afghanere i Danmark. Altså tage aktivt del i civilsamfundet.

Men ellers er der påfaldende stille, når det gælder om at anerkende selvsamme civilsamfund for de seneste års store forbedringer på forskellige områder af integrationen.

Et af problemerne er, at indsatserne ofte er finansieret med midlertidige bevillinger, og det er svært at vide, hvilken effekt, de ordninger har

Karen Breidahl
Lektor ved Institut for Politik og Samfund Aalborg Universitet

I den store undersøgelse fra Mandag Morgen og Videnscenter for Integration dokumenteres danskernes manglende viden om det, der ellers på mange måder kan kaldes en succes. I et interview svarer integrationsministeren også på, hvad der er årsagen til en succes, som ingen rigtig tager æren for. Heller ikke et ord om civilsamfund her.

Og det er der en – delvis – forklaring på. For effekten af utallige store og små indsatser fra civile organisationer for at integrere indvandrede danskere på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet og holde dem ude af statistikkerne for kriminalitet og fri for social kontrol er ikke særlig solidt dokumenteret.

Det siger professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen, lektor ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet Karen Breidahl og Hans-Peter Qvist, lektor i sociologi ved Aalborg Universitet nærmest samstemmende.

Vi har en begrundet forventning fra blandt andet internationale erfaringer om, at deltagelse i foreningsliv kan have en socialiserende effekt. Altså at man i foreninger lærer demokratisk dannende normer, fordi foreninger kan ses som en miniudgave af samfund, hvor vi finder løsninger i fællesskab, selvom vi er uenige

Hans-Peter Qvist
Lektor i sociologi ved Aalborg Universitet

Alle ser de med interesse på feltet og har med Karen Breidahls ord en ”fornemmelse af, at det betyder rigtig meget, men det er ikke særlig dokumenteret, hvad rollen [for de civile indsatser] egentlig er.”

”Et af problemerne er, at indsatserne ofte er finansieret med midlertidige bevillinger, og det er svært at vide, hvilken effekt de ordninger har. I nogle boligområder er der enormt mange gode intentioner og ildsjæle – der er mange, som virkelig vil de her mennesker det godt,” siger hun.