Karen Ellemann ny socialordfører
Karen Ellemann overtager posten som socialordfører for Venstre. Hun afløser Eyvind Vesselbo.
Anne Justesen
Chef for medie- og forretningsanalyseKaren Ellemann overtog onsdag Eyvind Vesselbos ordførerpost på socialområdet for Venstre. Vesselbo meddelte allerede i oktober sidste år, at han stopper i politik efter næste valg.
Karen Ellemann har været medlem af Folketinget siden 2007. Hun var miljøminister og minister for nordisk samarbejde fra 2010-2011. Inden da var hun indenrigs- og socialminister fra 2009-2010.
Hun har været folkeskoleordfører siden 2011, og den post fortsætter hun på.
Eyvind Vesselbo blev medlem af Folketinget ved valget i 2001. Han har været miljøpolitisk ordfører, og i 2011 blev han socialordfører.