Konservative i tænkeboks om sin ulandspolitik

BISTAND: Det ligger endnu ikke fast, om Konservative fortsat vil arbejde for at hæve ulandsbistanden til 0,8 procent under de kommende finanslovsforhandlinger. Det skal vi stadig have diskuteret, siger udviklingsordfører Naser Khader.

De Konservatives udviklingsordfører, Naser Khader, vil ikke love, at partiet går til forhandlingsbordet med krav om at nå op på 0,8 procent, der ellers var målet sidst.
De Konservatives udviklingsordfører, Naser Khader, vil ikke love, at partiet går til forhandlingsbordet med krav om at nå op på 0,8 procent, der ellers var målet sidst.Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget
Kasper Frandsen

I valgkampen og under efterårets forhandlinger om finansloven gik De Konservative efter en samlet udviklingsbistand på 0,8 procent af Danmarks BNI.

Men sådan gik det bekendt ikke. V-regeringen og de to andre blå støttepartier, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, ønskede 0,7 procent - svarende til en samlet besparelse på ca. 2,9 milliarder kroner i forhold til det tidligere niveau.

I stedet landede forligsparterne på en bistandsprocent på 0,71 procent for 2016, der betød, De Konservative led et nederlag på en af deres tre hovedkrav til forhandlingerne.

Alligevel vil De Konservatives udviklingsordfører, Naser Khader, ikke love, at partiet går til forhandlingsbordet med krav om at nå op på 0,8 procent, der ellers var målet sidst.

”Vi har ikke langt os fast på det endnu. Det mangler vi at diskutere i gruppen,” siger han og fortsætter:

”Men så længe vi oplever et flygtningepres og borgerkrig i vores baghave, så synes vi, at det er dumt at skære i udviklingsbistanden. I hvert fald i forhold til nærområderne.”

Regeringen plejer at fremlægge sit udspil til en finanslov i august, hvorefter de politiske forhandlinger går i gang i løbet af efteråret.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024