Krause: R med i rød blok i 16 år

"Måske er det en nyhed for Vestager og nogle radikale feinschmeckere, der kan botanisere i Hal Koch, den historiske rolle, bredt samarbejde og mulighed for at hælde til begge sider. Men for medlemmer af den virkelige verden, så har De Radikales ‘nye' placering været åbenbar siden Marianne Jelved nægtede blive statsminister på en borgerlig billet i dagene efter Tamil-rapporten i januar 1993. Marianne Jelved lavede en politisk troskabsed med Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketoft, der trak spor langt ind i Fogh-regeringen og kulminerede, da hun udnævnte Anders Fogh Rasmussen til at være "en farlig mand". Dermed stod hun ikke tilbage for samme statsministers inddeling af befolkningen i ‘får og bukke'.

Så hvornår er det lige, Det Radikale Venstre de sidste 16 år ikke har været en del af rød blok? Efterhånden er det også gået op for partiets vælgere, at nyheden er gammel. Ifølge alle målinger ligger de tilbageblevne ikke længere på midten med oprigtig tvivl, om de skal hælde til den ene eller anden side.  Parlamentarisk hedder den ægte rødt. Og efterhånden er det også gået op for borgerlige dele af partiets folketingsgruppe, som i takt med erkendelsen, kvitterer med at stifte nye partier eller bare forlade politik til fordel for erhvervskarrierer af varierende tyngde," skriver Krause og føjer i let sarkastisk tone til:

"Det nye er, at Det Radikale Venstre for anden gang i partiets historie er politisk uden indflydelse. Første gang var fra 1926-1929 under Venstre-statsministeren Madsen-Mygdal. Parlamentarisk er Det Radikale Venstre i en uvant klemme, hvor den ‘nye' melding fra partiets leder mere er en parlamentarisk beklagelse, end det er et politisk pejlemærke.

Vestager erkender, at partiet har været i krise, men at den nu er overstået. Det må henregnes til afdelingen for ønsketænkning. Med Vestagers melding er partiets krise langtfra overstået, men erkendelse er altid en forudsætning for helbredelse," hedder det.