Kulturlivet skal forberede sig på flere år med færre turister

Selvom coronakrisen på mange måder er bag os, spår turismeorganisationer, at det stadig vil tage nogle år, før rejselysten er tilbage, og turismen er kommet sig. Organisationen Danske Museer følger opmærksomt udviklingen.

Før pandemien udgjorde udenlandske turister 80 procent af gæsterne hos Kongernes Samling, der omfatter Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet og Koldinghus. 
Før pandemien udgjorde udenlandske turister 80 procent af gæsterne hos Kongernes Samling, der omfatter Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet og Koldinghus. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Christina Houlind

Pandemien har haft store konsekvenser for kulturinstitutionerne.  

Ikke kun fordi restriktionerne i perioder lukkede dem – men også fordi corona lammede turismen og frarøvede dem en stor del af deres besøgende. Det noget, som stadig kan mærkes, og der kan gå lang tid, før de for alvor er tilbage.  

Flere eksperter mener, at turisterne først er tilbage på niveauet for før pandemien i starten af 2024. Det fremgår af en undersøgelse lavet af FN’s turismeorganisation, UNWTO. Det er blandt andet de prognoser, der i midten af marts fik Nationalmuseet til at skære 20 fuldtidsstillinger.

Hos både Visitdenmark og Wonderful Copenhagen arbejder de med næsten samme tidshorisont.  

I Wonderful Copenhagen fortæller administrerende direktør Mikkel Aarø-Hansen, at de håber at hovedstadens turisme er genoprettet ved udgangen af 2023.  

”Der er ingen tvivl om, at Covid-19 har ramt hovedstadens turisme ekstremt hårdt. 12 millioner færre overnatninger siden marts 2020 kan mærkes af alle i turismeerhvervet. Ikke mindst hovedstadens kulturliv, som jo normalt er en af de absolut vigtigste grunde til, at folk kommer rejsende hertil fra hele verden,” skriver han i en mail til Altinget.  

Han skriver desuden, at det ikke kun er coronakrisen, der spøger, men også at stigende energi- og forbrugerpriser kombineret med utryghed ved at rejse til Europa, som er forstærket af krigen mellem Rusland og Ukraine også påvirker turismen negativt.  

Fælles plan skal få turismen tilbage på sporet

Erhvervsministeriet, Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen har i marts lanceret en fælles plan, der skal sætte skub på væksten i turismeerhvervet 
Der bliver sat 68 millioner kroner af til planen. De skal blandt andet gå til:  

  • Markedsføring af hovedstaden 
  • Styrket tiltrækning af events og kongresser 
  • Forretnings- og udviklingsforløb for turismevirksomheder med fokus på bæredygtighed og innovation 
  • Udpegning af lokale turismeambassadører 
  • Fremme turisme på tværs af regionen 
  • Initiativer for at fremme en mere bæredygtig hovedstadsturisme 
  • Tiltrækning af arbejdskraft og nye kompetencer til turismeerhvervet i hovedstaden 
  • Styrke hovedstaden som international kulturdestination 
     
     

Kilde: Erhvervsministeriet

I Organisationen Danske Museer, ODM, følger de opmærksomt med i udviklingen.  

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024