LA’er arbejder for handel og hårdere sanktioner

ORDFØRERRUNDEN: Altinget giver udviklingsordførerne plads til at redegøre for deres politik på området. Her Mette Bock (LA), som ønsker mindre fokus på good governance, hårdere sanktioner ved menneskerettighedskrænkelser og et øget fokus på handel.

Handel er med til at skabe udvikling og uafhængighed, siger Liberal Alliances Mette Bock. Hun efterlyser samtidig hårdere sanktioner overfor lande, der åbenlyst krænker menneskerettigheder. 
Handel er med til at skabe udvikling og uafhængighed, siger Liberal Alliances Mette Bock. Hun efterlyser samtidig hårdere sanktioner overfor lande, der åbenlyst krænker menneskerettigheder. Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Tyson W. Lyall

Danmark skal være langt skrappere over for regeringer, der åbenlyst krænker basale menneskerettigheder.

Det mener LA’s udviklingsordfører Mette Bock, der savner konsekvens og sanktioner i den danske udviklingspolitik.

Det forklarer hun til Altinget: udvikling, som i en række interview giver Folketingets udviklingsordførere mulighed for at tale ud om deres politiske ståsted på området. I interviewet forklarer hun også, hvorfor handel og korruptionsbekæmpelse står øverst på hendes udviklingspolitiske dagsorden.

I forrige uge var ordet Trine Pertou Machs (SF), men i denne omgang er turen altså kommet til Mette Bock, som foruden posten som udviklingsordfører bl.a. også er udenrigsordfører, kulturordfører og EU-ordfører.

Fakta
CV - Mette Bock

Født 26. juli 1957.
Mag.art. i filosofi, Syddansk Universitet, 1989.
Cand.scient.pol., Aarhus Universitet, 1986.
Cand.phil. i filosofi, Syddansk Universitet, 1982.

Medlem af Folketinget for Liberal Alliance siden valget i 2011. 
Kandidat for Radikale Venstre i Horsenskredsen fra 1999 til 2001.
Kandidat for Socialistisk Folkeparti i Horsenskredsen 1994.

Tidligere bl.a.:
Direktør, DR Programproduktion, fra 2008 til 2010.
Prorektor, Aarhus Universitet, 2007.
Administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør, JyskeVestkysten, fra 2002 til 2007.

Kilde: ft.dk

Hvad er din vigtigste dagsorden som udviklingsordfører for Liberal Alliance?

”Kort fortalt, så er der brug for et paradigmeskifte i udviklingspolitikken. Vi er i en situation, hvor der kommer flere mellemindkomstlande og færre lavindkomstlande. Det giver nye udfordringer og bør være en anledning til at gennemtænke udviklingspolitikken.”

Der er en række lande, hvor det er åbenlyst, at regeringerne systematisk krænker menneskerettigheder i form af tortur, forfølgelse af mindretal, vilkårlige fængslinger osv. Der skal vi have en mere konsekvent tilgang. Ellers bliver vi selv medskyldige. Vi skal meget tidligere markere os overfor den slags regeringer. Det gør vi ikke godt nok i dag.

Mette Bock
Udviklingsordfører, Liberal Alliance

”I stedet for at smøre midlerne tyndere ud på større områder, så ønsker jeg, at vi bliver bedre til at differentiere. Vi skal både tage fat på de allerfattigste områder og forsøge at skabe uafhængighed i områder, hvor der har været afhængighed i mange år. Der skal frigøres ressourcer, så vi kan sætte mere vægt bag handelssamarbejder. Handel er med til at skabe udvikling og uafhængighed.”

”Jeg nærer dyb skepsis, når det kommer til støtte af good governance, hvor vi skal lære politikere om demokrati og styreformer. Jeg tror simpelthen ikke, at det virker. Befolkningerne skal myndiggøres, så de selv kan tage ansvar og stille krav til deres politikere. Jeg mødte på et tidspunkt en repræsentant for Den Afrikanske Union, som sagde, at han godt vidste, hvad vi ville have ham og andre til at sige. De ved godt, hvad der skal til, for at de kan få del i midler. De fine skåltaler om demokrati og andet flytter ikke noget.”

”Vi skal støtte udviklingslandene i mulighederne for afsætte varer og skabe indtægter. Sydsudan er er godt eksempel. Landet er på størrelse med Frankrig, men har kun samlet set 214 kilometer asfalteret vej. Hvis ikke bonden kan komme fra landbruget til markedet i første omgang, så får man ikke gang i den vækst, som er så vigtig.”

Altinget logoUdvikling
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Udvikling

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024