Lars Findsen: Regeringen taler unødigt frygten og utrygheden op med nyt ministerium

Fra at have været en lidt sekterisk hobbyting blev det pludselig ophøjet til “statsanbefalinger”, og det hele kan unægteligt komme til at fremstå på en gang fokusforstyrrende og navlepillende. Der er ufattelige menneskelige lidelser i Mellemøsten og Ukraine med mere, og vi falder over hinanden for at tale om behovet for tre liter vand og lidt dåsemad.

Det er et faktum, at vi bliver stadig mere udfordret af vand fra oven og fra neden, men vi har ærlig talt ingen "rigtige" naturkatastrofer i vores lille smørhul.

Det kan end ikke en sjælden snestorm med en undtagelsesvis uheldig myndighedshåndtering og en fastkørt person med en Facebook-gruppe lave om på.

Alt det sagt, så er der på den anden side god grund til, at myndigheder og virksomheder ser deres robusthed efter i sømmene.

I forhold til spionage, cybercrime og i særdeleshed geopolitiske bevægelsers potentielle indflydelse på forsyningskæder.

Kommunikationen til befolkningen skal være loyal uden at skabe unødig utryghed.

Lars Findsen

Helt generelt er håndtering og kommunikation af trusler altid en delikat balance. Begge dele skal være klogt afstemt.

Håndteringen skal selvsagt målrettes de rigtige – og reelt alvorlige – trusler. Det skal helst ikke være kontraproduktivt i forhold til varetagelse af andre hensyn, og kommunikationen til befolkningen skal være loyal uden at skabe unødig utryghed.

Disse principper forekommer i mindre grad iagttaget ved beslutningen om oprettelse og italesættelsen af det nye "Samfundssikkerhedsministerium".

Til det nye ministerium overflyttes fra Forsvarsministeriets område blandt andet Beredskabsstyrelsen og dele af Center for Cybersikkerhed. Fra Justitsministeriets område blandt andet Den Nationale Operative Stab (NOST'en). Hertil kommer lidt forskellige andre mindre funktioner fra andre ministerier.

Beredskabsstyrelsen er en del af Forsvarsministeriets organisationsmodel med administrative fællesskaber, som sikrer, at de operative myndigheder kan fokusere på kerneopgaven.

Der er selvsagt transaktionsomkostninger, der ikke giver noget operativt output, forbundet med at vride styrelsen ud af den model.

Og en meningsfuld målsætning om at udnytte især Forsvarets mere civilt prægede kapaciteter i beredskabet bliver ikke nemmere af, at man flytter Beredskabsstyrelsen længere væk fra forsvaret.

Under Helle Thorning Schmidt-regeringen samlede vi en række dengang spredte cybersikkerhedsrelaterede funktioner og etablerede Center for Cybersikkerhed under FE.

En samling af ressourcerne et sted skulle skabe bedre forudsætninger for en styrket indsats.

Men især skulle placeringen i FE sikre en efterretningsbåret rådgivning til myndigheder og private virksomheder.

FE kender trusselsbilledet bedst, og alene FE har adgang til relevante oplysninger i det internationale efterretningsmiljø. Centeret var desuden egnet til at give FE en tillidsvækkende synlighed i samfundet.

Center for Cybersikkerhed har imidlertid lukket sig mere om sig selv og har i mindre grad magtet sin formidlende og rådgivende opgave.

Og nu flytter man så den udadvendte del af centerets opgaver væk fra FE og over i et nyt bureaukratstyret ministerium. Det risikerer at afkoble rådgivningsindsatsen fra den dybe adgang til trusselsbilledet, og det er ærgerligt.

NOST'en bidrager til national krisestyring som den fysiske og organisatoriske ramme for myndighedernes samarbejde og koordination på operationelt niveau. Rigspolitichef-embedet har hidtil varetaget denne koordinerende ledelse.

Nu skal NOST'en, og altså det operationelt koordinerende ansvar for – lejlighedsvise – kriser, så ligge hos en (alt andet lige) mere civil aktør i form af "Samfundssikkerhedsministeriet".

Center for Cybersikkerhed har lukket sig mere om sig selv og har i mindre grad magtet sin formidlende og rådgivende opgave.

Lars Findsen

En aktør, der for det første ikke ligesom politiet, har et dagligt indsættelsesansvar. Politiet disponerer ved hændelser ude i det virkelige liv 24/7/365. For det andet er der stort set altid en ordenspolitimæssig dimension i større beredskabsmæssige indsatser.

Med overflytningen af det koordinerende ansvar til et nyoprettet ministerium får vi et opbrud i velkendte samarbejdsmønstre samt potentielle uklarheder i ansvarsfordeling og ansvarsskift mellem NOST'en i det nye ministerium og politiets daglige indsatsledelse.

Og endelig kan vi med NOST'ens placering i et nyt profileringssøgende ministerium få skabt et uheldigt potentiale for en ikke fagligt baseret politisk indblanding i håndtering af kriser, der kan sætte fagligheden under pres og stride mod det grundlæggende beredskabsfaglige "nærhedsprincip".

Kriser skal forsøges håndteret tæt på begivenhederne og på lavest egnede relevante organisatoriske niveau.

Regeringens etablering af det nye "Samfundssikkerhedsministerium" efterlader altså en række opmærksomhedspunkter, når der skal "fin-implementeres". Gribes der forkert i posen her, vil vi stå tilbage med et ærgerligt pragteksempel på suboptimering på højeste niveau.