Altinget logo
Profile
Log ind
WAYF login
Log på med SSOGlemt adgangskode?
Bliv abonnent

Marie Bjerre vil styrke den europæiske konkurrencekraft: "Det duer ikke, at vi sakker bagud"

I løbet af torsdagen nævnte regeringens nye europaminister Marie Bjerre erhvervspolitiske dagsordener flere gange. Fokus på byrder, konkurrencekraft og implementering af lovgivning bliver prioriteter, fortæller hun.

Implementering af europæisk lovgivning og et fokus på at styrke Unionens konkurrencekraft. Det er de vigtigste erhvervspolitiske dagsordener for den nye europaminister, Marie Bjerre (V). 
Implementering af europæisk lovgivning og et fokus på at styrke Unionens konkurrencekraft. Det er de vigtigste erhvervspolitiske dagsordener for den nye europaminister, Marie Bjerre (V). Foto: Arthur J. Cammelbeeck; Arthur Cammelbeeck/Ritzau Scanpix

Implementering af europæisk lovgivning og et fokus på at styrke Europas konkurrencekraft. 

Det er de vigtigste erhvervspolitiske dagsordener for den nyslåede europaminister Marie Bjerre (V). 

Det fortæller hun til Altinget ved ministeroverdragelsen torsdag i Udenrigsministeriet. 

"Det duer ikke, at vi som Europa sakker bagud. Vi skal højne den europæiske konkurrencekraft og styrke Europa," siger hun. 

Det duer ikke, at vi som region i Europa sakker bagud. Vi skal højne den europæiske konkurrencekraft og styrke Europa.

Marie Bjerre (V)
Europaminister

Erhvervslivet har også udtrykt bekymring om netop konkurrencen fra Kina og USA som en trussel for Europa. Hvordan vil du konkret gå til den opgave i dit nye job? 

"Det kan jeg ikke komme ind på nu. Men jeg kan sige, at det bliver et fokus for mig, at vi styrker den europæiske konkurrenceevne, og at Europa står stærkere i verden," siger Marie Bjerre. 

Marie Bjerre nævner også, at arbejdet med byrder og bureaukrati bliver et fokus. 

"Noget af det, der kan kan hæmme vores konkurrenceevne, er, hvis vi får for mange byrder i Europa, som man ikke har i resten af verden. Regler kan være gode, men vi skal have et blik for konkurrenceevnen," siger hun. 

{{toplink}}
Læs også

Den nye europaminister kommer fra jobbet som digitaliserings- og ligestillingsminister, men får nu en ny rolle forud for, at Danmark overtager formandskabet i EU næste år.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024