Civilt overblik: Messerschmidts fonds-rod, granskeren Taksøe og solkongens tæppe

Efter forhåbentligt at have fået sol på kinderne i Kristi Himmelfarts-ferien er det nu atter mandag og derfor også tid til ugerevyen med stort og småt fra det civile Danmark i ugen, der gik.

Vi lægger ud med en kedelig sag for Dansk Folkepartis stemmesluger i Europa-Parlamentet Morten Messerschmidt.

Sagen om misbrug af millioner fra fondene MELD og FELD er nemlig alt andet end afsluttet, selv om formand Messerschmidt var til at dreje nøglen om på dem ved årsskiftet.

Fredag skrev dr.dk, at et gedigent regnskabsrod i fondene betyder, at der skal betales 2,9 millioner kroner tilbage til EU.

“Årsregnskabet giver, efter vores opfattelse, ikke et sandt og fair billede af enhedens (MELD/FELD) nettoformue og heller ikke af årsresultatet,” lyder det i en ekstern revisionsrapport fra Ernest & Young, ifølge DR.

I første omgang afviste Messerschmidt alle anklager, men lørdag erkendte han så, at der ikke var helt styr på tingene alligevel. I efteråret blev fondene bedt om at betale EU-tilskud fra 2014 på en million kroner tilbage, fordi skonnert-sejladsen ikke opfyldte betingelserne for at få støtte. Og hvordan fandt man så penge til det? Ved at aflevere en million kroner af det forudbetalte tilskud for det efterfølgende år, bekræfter Morten Messerschmidt over for eb.dk.

“Men jeg ved ikke hvordan. Jeg ved ikke, hvor meget der er gået fra EU-støttemidlerne. Normalt vil man jo afskrive det over nogle år ved egne resurser. Jeg antager, at man så har et underskud, som man så fylder op med egne resurser, fordi det ikke må afvikles over EU-støtten. Og nu opstår problemet, fordi Meld og Feld ikke har flere medlemmer. Spørgsmålet er, hvem der bærer ansvaret,” siger han.

Ifølge Morten Messerschmidt er de nye problemer i møgsagen opstået, fordi det er umuligt at få etableret en ordentlig dialog med revisionsfirmaet, som nu løfter pegefingeren.

“Det har i hvert fald ikke været særligt hjælpsomt, at man ikke har kunnet komme i kontakt med dem. Jeg bad Melds bogholderi om at finde ud af, hvad der var galt. Jeg er sikker på, at det har været en bogholderi-fejl eller en teknisk ting, som kunne have været løst,” siger han til eb.dk.

Sagen startede tilbage i oktober, da EP-medlemmet Rikke Karlsson meldte sig ud af Dansk Folkeparti, fordi hun ikke kunne få svar på, hvordan pengene blev brugt i MELD og FELD. Det fik Morten Messerschmidt til at afvise alle anklager og udbryde om Karlsson:

“Hun er en lidt forvirret pige, der kommer fra Rebild til Bruxelles.”

Oven på sådan en møgsag skulle man tro, at partiet ville gøre alt for ikke at tage yderligere vand ind, men deres kærlighed til gamle skibe ruster øjensynligt aldrig helt. Fregatten Jylland skal ikke længere være afhængig af tidsbegrænset støtte fra diverse puljer, men bør komme på finansloven for at få dækket sine udgifter på små fem millioner kroner, mener partiet.

“Selvfølgelig skal den have støtte. Det ville være oplagt, at Fregatten Jylland kom permanent på finansloven. Vi kan ikke leve med at have denne her diskussion hvert 3. eller 4. år.”

Skibet har ellers været en lidt af en fonds-darling de sidste mange år. I alt en kvart milliard kroner har Fregatten Jylland modtaget i fondsdonationer siden starten af 1980’erne.

R: Gør det nemmere at hjælpe flygtninge
Og så til et nyt forslag, der skal gøre det nemmere for civilsamfundet at hjælpe flygtninge. Radikale vil nemlig give kommuner lov til at informere de lokale frivilligorganisationer, når nye flygtninge har checket ind.

“Venligboere og andre frivillige hjælpeorganisationer står klar til at hjælpe med integrationen, men det er kun kommunen, som ved, at flygtningene er kommet. Nogle kommuner udleverer ganske vist alligevel oplysningerne – selv om de egentlig ikke må – men der er brug for en systematik, hvor flygtninge allerede i asylfasen kan sige, at vi gerne vil kunne kontaktes på den her adresse. Og omvendt: at de får at vide, at her er dem i kommunen, som gerne vil hjælpe,” siger partiets integrationsordfører Sofie Carsten Nielsen til Information.

“I mange tilfælde kan der gå flere uger eller måneder, før Venligboere og andre finder frem til, hvor flygtningene er endt. Den første tid, hvor man ikke kender nogen det nye sted, er ofte den vigtigste. Vi forlænger jo integrationen, selv om den kunne sættes tidligere ind."

Læs hele historien, der er delvist bag betalingsmur her.

Stor udenrigsrapport og demokrati version 2.0
Ugen bød også på den store udredning om dansk udenrigspolitik fra den såkaldte “gransker” Peter Taksøe-Jensen. Det fik mest opmærksomhed, at han anbefalede at skrue op for militærudgifterne, men flere steder i rapporten indikerede han også, at han ser et stort potentiale i at involvere civilsamfundet yderligere i at fremme danske interesser i udlandet. Han anbefaler blandt andet, at Danmark skal:

“Understøtte etablering af innovative partnerskaber mellem dansk erhvervsliv, civilsamfund og forskningsmiljø med henblik på at udvikle kommercielt bæredygtige løsninger til det humanitære nødhjælpsmarked,” lyder det.

Læs hele rapporten her.

Ugen har også budt på en heftig kritik af Carlsbergfondet. Den kan du læse her.

Og så har Altinget været i London for at fortælle, hvordan civilsamfundet er i gang med at revolutionere den politiske valgkamp. Læs historien her, og hør redaktør Carsten Terp fortælle om demokrati version 2.0 hos P1 her.

Bitter arvestrid
Vi slutter med et tæppe. Til 47 millioner kroner. Det såkaldte Savonnerie-tæppe blev skænket af Solkongen Ludvig XIV i 1682 til fire ministre for at besegle en politisk aftale mellem Danmark og Frankrig, men nu indgår det ene af kun to tilbageværende tæpper i en bitter arvestrid mellem far og søn i den adelige Juels-slægten, der holder til på Fyn.

Juels-familien ejer nemlig et eksemplar af det bekostelige tæppe, men nu har faderen Erik Juel og hans tredje kone sat det til salg hos et internationalt aktionshus, skriver Weekendavisen. Ægteparret er dog en postgang for tidligt ude, hvis de allerede er begyndt at tælle pengene. Sønnen Gregers, der er hovedarving, har nemlig modsat sig salget med henvisning til, at alt såkaldt "historisk indbo" på herregården er overdraget til Juelsberg-Fonden, som ifølge nogle dokumenter i sagen er oprettet af Erik Juel. Dermed kan tæppet ikke sælges, da det til tid og evighed er fondens ejendom.

Erik Juels advokat Karoly Nemeth har selv indsendt fonden til tinglysning, men alligevel afviser han argumentationen. Fonden er nemlig aldrig blevet etableret, oplyser han over for Weekendavisen og uddyber til Politiken:

"Fonden er aldrig kommet i funktion, og den eksisterer ikke. Tæppet er givet til Lise-Lotte Juel i en fuldkommen korrekt og formel overdragelse, der er givet ved ægtepagt og tinglyst. Derfor bliver jeg pikeret, når folk spørger til, hvorfor tæppet kan sælges. Hvis du ejer et kelimtæppe eller et Ikeatæppe, er der ingen, der kan forhindre dig i at sælge det," siger Karoly Nemeth.

Næste uge
Den kommende uge i civilsamfundet bliver sparket i gang med manér, når et stort topmøde sætter fokus på, om foreningerne kan styrke ligestillingen. Det sker klokken 14, og organisationen Lederne lægger lokaler til. Senere samme dag ankommer Frivilligheds- og Integrationskaravanen til Svendborg, hvor man vil sætte fokus på, hvordan civilsamfundet kan hjælpe med integrationen af flygtninge. Og onsdag holder CISU fyraftensmøde om landbrugsudvikling i et civilsamfundsperspektiv.

Ugen byder også på enkelt rund fødselsdag, når Dansk Skovforenings kommunikationschef Martin Einfeldt fylder 50 tirsdag.

Således opdateret og oplyst skulle du være klar til den kommende uge.

God arbejdslyst.