Mogens Camre har altid ret

Hvad er den vigtigste lære, man kan drage af de sidste 75 års dansk og europæisk historie?

Ja, først og fremmest, at så godt som alle vurderinger og forudsigelser, den danske politiker og EU-parlamentariker Mogens Camre nogensinde er kommet med, har vist sig at være aldeles præcise og holde fuldstændig stik.

Det er i hvert fald et af de indtryk, man sidder tilbage med, når man har tygget sig igennem de 400 tætskrevne sider i Mogens Camres selvbiografi "Knus Tyrannerne", der netop er udkommet på Trykkefrihedsselskabets forlag.

Vidt og bredt omkring
En bog der tager sin læser med sig vidt omkring: I tid fra besættelsen i 1940 over 50'ernes og 60'ernes opbygning af velfærdssamfundet til militærkuppene i Grækenland, 70'ernes økonomiske krise og 90'ernes og 00'ernes ophedede diskussioner om europæisk integration og muslimsk immigration.

Og lige så højt og dybt i emnevalget: Fra den kolde krigs storpolitik og dansk socialdemokratisk krise til styringen af telefonselskabet KTAS og detaljerne i energivenligt husbyggeri under oliekrisen, som Mogens Camre alt sammen på en eller anden måde har haft noget med at gøre.

Problemet med "Knus Tyrannerne" er imidlertid, at den trods disse enkeltvise interessante betragtninger forbliver underligt kølig og distanceret til sine emner. Det gælder både de politiske forhold og Mogens Camres egen person.

Niels Th. Dahl
Journalist og forfatter

Der er da heller ikke nogen tvivl om, at Mogens Camre er en ganske usædvanlig begavelse og et ganske usædvanligt menneske. Både i sit liv og i sin bog bevæger han sig ubesværet og smidigt mellem skarpe politiske analyser og et imponerende detailkendskab til mennesker, lande, kulturer, geografi, ja sågar håndværk. Nuancer, der uden tvivl vil komme bag på mange, som mest kender Mogens Camre som den frafaldne socialdemokrat, der blev DF'er og islamkritiker.

"Knus Tyrannerne" er allerbedst i beskrivelserne af to afgørende perioder af Mogens Camres liv: Hans involvering i oppositionen mod det græske militærstyre fra 1967-74, og hans periode i toppen af Socialdemokratiet i slutningen af 70'erne, hvor Anker Jørgensens sidste regeringer gik på hæld. Det er her, man tydeligst fornemmer Camres personlige engagement, og det er da også her, han har været allertættest på de egentlige begivenheders centrum.

Interessant beskrivelse af Ankers sidste år
Mogens Camre, der havde siddet i Folketinget for Socialdemokraterne helt siden 1968, blev i 1981 nemlig politisk ordfører for Socialdemokratiet og kom derfor ind i den såkaldte "Kreds", der bestod af statsminister Anker Jørgensen, økonomiminister Ivar Nørgaard og gruppeformanden Knud Heinesen.

Mogens Camre giver her et ganske interessant billede af frustrationerne i den socialdemokratiske top over, at det ikke var muligt at gennemføre de nødvendige økonomiske reformer for at komme ud af den daværende økonomiske krise - ifølge Camre primært på grund af Anker Jørgensens angst for LO, Thomas Nielsen og vælgerflugt til SF.

Særligt fascinerende er beskrivelsen af, hvor nødigt Anker Jørgensen overhovedet gik i regering igen efter valget i 1981. På et gruppemøde kort efter valget erklærede han således, at det efter hans mening ville være bedst at gå i opposition - men han blev stemt ned af gruppen, og "den tilkendegivelse erklærede Anker, at han ville bøje sig for", som Camre skriver. Det kan ikke undre, at den regering blev kortlivet.