Morgenvært bliver ny pressechef for LA

Liberal Alliance har ansat Katrine Hertz Mortensen som pressechef med tiltrædelse 1. september. Hun kommer fra en stilling som vært på Go' Morgen Danmark, er uddannet journalist fra RUC og har 15 års erfaring med aviser, radio og TV.

Christian Juhl Mølgaard

Det skriver partiet i en pressemeddelelse.

"Vi har været igennem et meget bredt felt af ansøgere til stillingen og er både glade og stolte over valget af Katrine. Jeg ser frem til, at hendes erfaring med snart sagt alle journalistiske platforme og hendes gode fornemmelse for kommunikation med og til danskerne, også uden for politikernes snævre kreds, kommer til at præge vores arbejde," siger partileder Anders Samuelsen.

Liberal Alliance mistede partiets pressechef i marts, hvor den daværende pressechef, Niels Th. Dahl, skiftede til en tilsvarende stilling hos Venstre. Siden har Lars Kaaber i en periode været konstitueret på posten. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024