Ny debat: Hvordan ser fremtidens smarte byer ud?

Intelligent varmemåling, automatiseret gadebelysning og sensorer, der vurderer, hvornår offentlige toiletter skal rengøres.

Vores verden, hverdag og ikke mindst vores byer bliver mere og mere målbare. Digitaliseringen indarbejder sig i stort set alle dele af vores liv − og nu er turen også kommet til vores byer.

Smart city er blevet et buzzword, og der findes allerede utallige eksempler på byer, der satser på at blive digitale såsom Barcelona, Singapore og Toronto. Men den digitaliserede infrastruktur er også lige for næsen af os i de danske byer.

Vejle Kommune bruger sensorteknologien til automatisk at åbne og lukke byens sluser, hvorved man kan redde udsatte områder fra oversvømmelser. Frederiksberg har etableret et såkaldt ”Smart-City-netværk”, som skal informere borgerne om trafik, vejr og parkeringsmuligheder, mens Aalborg planlægger at slippe førerløse el-busser løs.

Men byrummet er ikke bare en maskine, der skal køre. Tiltag, der øger beboernes livskvalitet, såsom grønne områder, kunst og kultur, kan ikke nødvendigvis monitoreres digitalt.

Med teknologien som vores udviklings skarpeste redskab følger også en lang række spørgsmål, vi bør stille os selv, før internettet finder vej til vores gadelamper, bybusser og offentlige toiletter. Vi kender allerede til historien om Skats nedbrudte it-system, diverse læk og ikke mindst overvågningens etiske paradokser.

Statsminister Mette Frederiksen havde ikke haft mange måneder i sit embede, før hun meldte om flere overvågningskameraer i gadebilledet. Kort efter gik chefpoliti-inspektør Jørgen Skov fra Københavns Politi i pressen med et ønske om automatisk ansigtsgenkendelse.

Mulighederne for kommuner, stat og erhvervslivet er mange. Alle med målet om at gøre byen mere tilgængelig og sikker for borgerne. Men med muligheder kommer også ansvar.

Derfor vil vi på Altinget By og Bolig sætte fokus på debatten om, hvilken rolle teknologien skal spille i fremtidens byer: Hvordan skal internettet tænkes ind i fremtidens byplanlægning? Hvilke muligheder bliver skelsættende, og hvilke erfaringer skal vi tage ved lære af? Hvilke af byens elementer kan ikke værdisættes og optimeres via data?