Nye tal: Stor andel af fondenes kulturkroner går til det offentlige
FONDE: I 2017 bevilgede fondene 2,2 milliarder kroner til kulturområdet, hvoraf 47 procent går til offentlige kulturtilbud. Det viser en optælling fra Fondenes Videnscenter.
Peter Pagh-Schlegel
JournalistI takt med statens besparelser på kulturområdet de seneste år har det private kulturliv kigget mere og mere i retning af fondenes midler. Men det samme gælder for de offentligt ejede kulturinstitutioner.
Det er i hvert fald konklusionen i en ny analyse, som Fondenes Videnscenter har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
47 procent af de 2,2 milliarder kroner, som fondene har bevilget til kulturlivet i 2017, er uddelt til offentligt ejede institutioner som for eksempel Nationalmuseet, Det Kongelige Teater og kommunale kulturhuse.
”Fondene understøtter i høj grad de kulturinitiativer, som tages af det offentlige. Det viser også, at der er et tæt sammenspil mellem fondenes og det offentliges støtte til kulturen,” forklarer Hanne Elisabeth Rasmussen, der er sekretariatschef i Fondenes Videnscenter.
For eksempel er fondene blevet mere opmærksomme på, at de ikke påfører det offentlige en langsigtet driftsforpligtelse.
Anker Brink Lund
Professor, CBS
Bevillinger bliver partnerskaber
Ifølge CBS-professor Anker Brink Lund giver tallene god mening. Han har tidligere undersøgt kulturlivets bevillinger historisk fra 1901 til 2015, hvor stat og kommuner siden 1960’erne har bredt sig mere og mere ind over kulturlivet.
”Det er meget svært at støtte kultur i Danmark, der ikke på en eller anden måde har en form for offentlig drift,” siger han og bekræfter, at der er en tendens til, at uddelingerne i højere grad sker som partnerskaber mellem fondene og det offentlige.
”Man indgår en form for aftale og undgår at træde rundt i hinandens kartoffelbede. For eksempel er fondene blevet mere opmærksomme på, at de ikke påfører det offentlige en langsigtet driftsforpligtelse. Fonde giver normalt ikke til drift, og derfor er det rigtig vigtigt, at fondene har et tæt sammenspil med det offentlige, hvis en bevilling ikke skal skabe unødige bivirkninger,” siger Anker Brink Lund.
Museerne rydder gavebordet
Inddeler man fondenes bevillinger i kulturområder, topper museerne suverænt listen. Landets museer modtog 1,05 milliarder kroner, mens scenekunst og kulturmiljøer/landskaber indtager anden- og tredjepladsen med henholdsvis 224 millioner og 158 millioner kroner.
Hos museernes brancheorganisation, ODM, er der også tilfredshed at spore i forhold til fondenes nuværende rolle i det danske kulturlandsskab.
Direktør i ODM Nils M. Jensen forklarer ligeledes, at fondene i højere grad indgår i en tættere kontakt – både med det offentlige og kulturinstitutionerne – og udviser interesse for, at det offentlige også spæder til.
”Jeg er ikke i tvivl om, at der er kommet en større gensidig meningsudveksling og forståelse af, hvad der skal gives penge til. Fondene er blevet meget skarpere til at evaluere de ansøgninger, der kommer ind,” siger Nils M. Jensen og fortsætter:
”Der er givetvis kommet større bevågenhed på, at projekterne skal være økonomisk bæredygtige. Det spørger fondene også ind til.”
Kulturområdet er det næststørste bevillingsområde for fondene og de fondsligende foreninger, der i 2017 udgjorde 11 procent af de samlede bevillinger til området.
Læs hele analysen fra Fondenes Videnscenter her.
- Kultur er det næststørste bevillingsområde for fondene og de fondslignende foreninger med 2,2 milliarder kroner i bevillinger i 2017.
- Bevillingerne udgør 11 procent af de 19,2 milliarder, der samlet set blev bevilget til kultur fra det offentlige og fondene.
- Fondene gav i 2017 flest penge til offentlige institutioner − cirka 1 milliard kroner svarende til 47 procent.
- 62 procent af bevillingerne gik til aktiviteter på kulturområdet, mens 38 procent gik til anlæg.
Læs hele analysen fra Fondenes Videnscenter her.