Ørsted-konkurrent har øget sin indtjening på gebyrer med næsten 3.000 procent

Mens Ørsted er i krise, har ærkerivalen Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) på få år skabt en milliardforretning på at udvikle energiprojekter, viser nye tal.

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Alt imens den statsejede energigigant Ørsted kæmper for at komme ud af en dyb krise, lever en af selskabets største konkurrenter, Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), både mere skjult og godt.

Siden grundlæggelsen i 2012 – som en privatejet kopi af Ørsted – har CIP udviklet sig til en særdeles succesrig virksomhed inden for udvikling af grønne energi- og infrastrukturprojekter og finansiering af de selvsamme projekter.

Selskabet forvalter i dag kapital svarende til over 200 milliarder kroner og har senest fået en massiv investering fra den norske oliefond på 6,7 milliarder.

Ifølge nye oplysninger indkasserede CIP sidste år hele 1,4 milliarder kroner på gebyrer for sin kapitalforvaltning. 

Med dét kommer der også en forventning om større åbenhed om det, vi laver - hvad CIP er for en forretning. Og det er en anderledes forretning

Lars Gert Lose
Global Head of Public Affairs, Communication and Marketing og associeret partner hos CIP

Dette tal skal ses i forhold til, at CIP i 2016 havde indtægter på blot 48 millioner på sin grønne kapitalforvaltning. Altså en stigning på 2.900 procent over de syv år.

CIP’s største enkeltinvestor er PensionDanmark, der ved årsskiftet 2023/2024 havde investeret 31 milliarder kroner i flere af CIP’s i alt 12 investeringsfonde. Andre danske investorer i CIP’s fonde er AkademikerPension, PFA, P+ og Lægernes Pension.

Oplysningerne om CIP’s positive finansielle resultater indgår i et dobbeltportræt af virksomhederne Ørsted og CIP, som Mandag Morgen har offentliggjort mandag.

Her fortæller Global Head of Public Affairs, Communication and Marketing og associeret partner hos CIP, Lars Gert Lose, at CIP i dag er blevet en aktør med deltagelse i mange offentlige arrangementer.

“Med dét kommer der også en forventning om større åbenhed om det, vi laver – hvad CIP er for en forretning. Og det er en anderledes forretning,” siger Lars Gert Lose med henvisning til, at CIP både er udvikler af energiprojekter og kapitalforvalter på samme tid. 

Altinget logoErhverv
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget erhverv kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Erhverv

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024