Oluf Jørgensen: Ny lovgivning bør rette op på en svag beskyttelse af whistleblowere

Whistleblowere har i dag en unødig stor risiko for at blive mødt med fyring, degradering eller anden repressalie fra en leder, når de afslører eksempler på ulovligheder eller uetisk adfærd på en arbejdsplads.

Danske whistleblowere er nemlig ikke særligt godt stillet juridisk, lyder det fra tidligere mediejurist og forskningschef Oluf Jørgensen.

Men nu er der udsigt til forbedringer.

EU har pålagt medlemslandene en række minimumskrav, der skal gennemføres senest december i år, og Justitsministeriet har netop sendt et lovudkast i høring, der skal sikre bedre beskyttelse af whistleblowerne.

“Minimumskravene er klart et fremskridt i forhold til danske regler og praksis, men jeg synes samtidigt, det er vigtigt for politikerne at overveje, om det er tilstrækkeligt,” siger Oluf Jørgensen.

I december udkom han med en rapport om beskyttelse af whistleblowere, lavet af Mediernes forsknings- og innovationscenter ved SDU.

Rapporten viser, at Danmark i dag har en svag beskyttelse af whistleblowere, og eksempelvis er “langt bagefter” vilkårene for whistleblowere i Sverige og Norge.

Omvendt bevisbyrde
En af de vigtigste ændringer, der følger af EU’s direktiv, er, at det vil blive forbudt at lave sanktioner og repressalier mod whistleblowere.

“Det medfører, at man får sikret en ansættelsesretlig beskyttelse. Det vil sige, at når en whistleblowing eller en kritisk ytring følges op af en negativ reaktion, så bliver det fremover arbejdsgiveren eller ledelsen, der skal bevise, at der ikke er en sammenhæng,” forklarer Oluf Jørgensen.