Debat

Politiets efterforskning stopper ved grænsen

BLOG: Danmarks retsforbehold står fremover i vejen for udveksling af oplysninger og samarbejde om opklaring af international kriminalitet. Derfor bør politikerne vise mod og sætte forbeholdet til afstemning.
Anne E. Jensen (V), medlem af Europa-Parlamentet, formand for Europabevægelsen.
Anne E. Jensen (V), medlem af Europa-Parlamentet, formand for Europabevægelsen.Foto: Facebook
Anna Gurzhiy Hougaard
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne E. Jensen (V)
Medlem af Europa-Parlamentet, formand for Europabevægelsen

I år er det 20 år siden, at Danmark vedtog Maastricht-Traktaten inkl. fire forbehold, herunder retsforbeholdet, som betyder, at EU ikke har indflydelse på Danmarks retspolitik. Indtil nu har det ikke haft den store konsekvens for samarbejdet, da de væsentligste dele er foregået på mellemstatsligt niveau. Eksempelvis har dansk politi haft et tæt samarbejde med politiet i de øvrige EU-lande.

Et samarbejde, der er blevet koordineret igennem det fælles politisamarbejde, Europol. Det har været en stor succes i forhold til at opspore og anholde kriminelle, der enten flygter fra ét EU-land til et andet eller laver kriminalitet i flere EU-lande. Størst har succesen dog været i forhold til at opspore internationale forbrydernetværk, eksempelvis børnepornoringe, menneskehandlere eller narkobagmænd.

Bedre samarbejde betyder dansk exit
Det er også i erkendelse af, at samarbejdet har været en succes, at EU nu vælger at intensivere samarbejdet.  

Fakta

BLAND DIG!

Deltag i debatten- send dit indlæg til [email protected]

Samtidig skal samarbejdet også underlægges mere parlamentarisk kontrol, både fra Europa-Parlamentet og de nationale regeringer. Derfor er det ironisk, at tiltagene betyder, at Danmark må forlade samarbejdet ... særligt når fortalerne for de danske forbehold er mere end almindeligt optaget af, at udenlandsk kriminalitet skal bekæmpes. Og som i øvrigt mener, at EU skal være mere demokratisk.

Giv os en folkeafstemning om retsforbeholdet
Men det behøver ikke at være sådan. Danskerne behøver ikke at acceptere, at dansk politi bliver frataget nogle af de mest effektive værktøjer i kampen med grænseoverskridende kriminalitet. En af mulighederne er, at Folketinget forhandler flere parallelaftaler igennem med de øvrige EU-lande. Det har Danmark gjort tidligere vedrørende andre aspekter ved det retlige samarbejde. Dog har denne løsning vist sig problematisk, fordi det er op til de øvrige medlemslande at godkende det. Noget som hidtil ikke har været en selvfølge, og Danmark har flere gange oplevet, at de øvrige lande har afvist vores aftaleforslag. 

Danskerne er fornuftige mennesker, og jeg tror ikke, at der er mange danskere, der vil hindre politiet i at udføre sit arbejde på grund af en misforstået idé om suverænitet i en global verden.  

Anne E. Jensen (V)
Formand for Europabevægelsen

Desuden er det et demokratisk problem. Om man vil det eller ej, har Danmark et retsforbehold, som kun kan afskaffes ved en folkeafstemning. I Europabevægelsen er vi ikke tilhængere af, at danskerne skal fedtes ind i en masse juridiske fiksfakserier og politiske underhåndsaftaler, fordi vores politikere ikke har modet til at tage en afstemning. Danskerne er fornuftige mennesker, og jeg tror ikke, at der er mange danskere, der vil hindre politiet i at udføre sit arbejde på grund af en misforstået idé om suverænitet i en global verden.  Endda kan vi stemme om en aftale - magen til den, Storbritannien har - som eksempelvis lader os beholde udlændingelovgivningen.

Europabevægelsens opfordring til politikerne er: Vis mod. Rom blev ikke bygget af politikere, der sad på hænderne af frygt for befolkningen. Danskerne genkender en god idé, når de ser den. Selvfølgelig skal vi have en afstemning om retsforbeholdet. Samfundet og politiet er ikke tjent med at blive hæmmet i sine bestræbelser med at bekæmpe organiseret og grænseoverskridende kriminalitet, fordi danske politikere ikke har rygrad.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne E. Jensen

Formand, Danske Sømands- og Udlandskirker, EU-koordinator, TEN-T korridoren fra Østersøen til Adriaterhavet
cand.polit. (Københavns Uni. 1978)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024