Folketinget udskyder lovforslag om whistleblowere

Den fremtidige retsstilling for whistleblowere forbliver uvis lidt tid endnu.

Folketingets Retsudvalg har nemlig besluttet at udsætte behandlingen af lovforslaget om beskyttelse af whistleblowere, skriver Dansk Erhverv på sin hjemmeside.

Organisationen skriver, at udsættelsen først og fremmest skyldes udfordringen med, at koncerner med flere selskaber, der har mere end 250 medarbejdere, ikke kan opretholde eller etablere én fælles whistleblowerordning.

I maj måned beskrev Altinget, at toppen af dansk erhvervsliv var yderst kritiske overfor netop denne del af lovforslaget. De mener, at whistleblowerne i de største selskaber vil være dårligere stillet i dag.

"Vi mener, at dette vil forringe whistlebloweres retsstilling og beskyttelse i store koncerner markant. Dette vil selvsagt påvirke effektiviteten og værdien af whistleblowerordninger, da det kan afholde whistleblowere fra at stå frem," lød det i et brev fra A.P. Møller-Mærsk til Folketingets Retsudvalg i maj måned, der også var fremsendt på vegne af ISS, Ørsted, Vestas, Danske Bank, Leo Pharma, Demant, Coloplast og Novo Nordisk.

Dansk Erhverv glæder sig derfor også over politikernes beslutning.

”Dansk Erhverv er tilfreds med og støtter Retsudvalgets beslutning om udskydelse af lovforslaget til efteråret, hvilket giver mere tid til at afklare implementeringsmulighederne med EU Kommissionen og afdække implementeringsfremgangsmåder i de øvrige EU-lande, inden lovforslaget endeligt vedtages,” lyder det fra viceadministrerende direktør, Laurits Rønn i nyheden.

Det er ikke kun erhvervslivet, der er kritiske. Også tidligere mediejurist og forskningschef Oluf Jørgensen har kritiseret lovforslaget for ikke i tilstrækkelig grad at beskytte de danske whistleblowere, herunder de offentligt ansatte.

Blandt andet at man ved implementering af direktivet vil gøre beskyttelsen af intern indberetning afhængig af, at en særlig whistleblowerkanal benyttes.