Politiske tv-reklamer - nej tak
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørOphæver man forbuddet, vil man få meget mere negativ reklame, som er vendt mod modstanderen. I de sidste dage af valgkampene ser vi normalt, at der kommer flere og flere negative reklamer i aviserne.
Klaus Kjøller
Lektor, politisk kommunaktion, Københavns Universitet
I Danmark er det forbudt at lave politiske reklamer på tv, mens det er lovligt at reklamere med politiske budskaber på internettet, blade, aviser og radio osv. Hvilket af følgende udsagn er du mest enig i?
Kilde: Meningsmålingen er foretaget af A&B Analyse på nettet for Altinget.dk blandt 1.154 svarpersoner. Data er vægtede efter Søren Risbjergs seneste gennemsnit, så de er politisk repræsentative. Svarene er indsamlet i perioden fra 27. marts 2014 til 1. april 2014.
"Forbuddet er jo et levn fra gammel tid, for i dag er der politiske reklamer overalt. Derfor kan det godt undre, at så få er klar til at ændre det. Jeg tror mest, at det handler om, at danskerne synes, at man ser nok til politikerne i forvejen, så dem behøver man ikke få mere af," siger Klaus Kjøller.
Selvom han ikke er voldsomt overrasket over, at danskerne er skeptiske over for at ophæve forbuddet, så er han nærmest chokeret over, at næsten hver femte dansker går så langt som at erklære sig enig i helt at droppe politiske reklamer.
"Det er rystende, at der er nogen, der ønsker sig en verden, hvor det er helt forbudt. For det er vigtigt i et flerpartisystem, at partierne kan gøre opmærksom på deres budskaber," siger han.
"Ophæver man forbuddet, vil man få meget mere negativ reklame, som er vendt mod modstanderen. I de sidste dage af valgkampene ser vi normalt, at der kommer flere og flere negative reklamer i aviserne. Når det handler om at få de sidste vælgere med, så handler det om at udstille modstanderens svagheder," siger Klaus Kjøller.
Erhvervsliv: Forældet forbud
Dansk Erhverv er stor tilhænger af at ophæve forbuddet og peger på, at reklamebranchen går glip af potentielle indtægter på knap 100 millioner kroner om året. Markedsdirektør Søren Friis Larsen mener, at skelnen mellem medietyper efterhånden er forældet:
Han mener, at det tværtimod vil gavne demokratiet, hvis man lægger forbuddet i graven.
Han mener således slet ikke, at tilladte tv-reklamer vil føre til større politikerlede og amerikanske tilstande. Ifølge Søren Friis Larsen har det i USA vist sig, at de meget negative kampagner ikke virker specielt godt, og så mener han, at danske politikere og organisationer i større grad kan holde sig på måtten:
"Vi har slet ikke den kultur i Danmark, at vi direkte latterliggør politiske modstandere. Så jeg har svært ved at se, hvem der skulle gå ud med meget negative kampagner i tv," siger han.
Tv har fortsat særstatus
Forbuddet mod tv-reklamer er ifølge Klaus Kjøller fra Københavns Universitet historisk begrundet med, at man vil sikre lige adgang til medierne for alle partier. Så de mest ressourcestærke ikke kan købe sig til politisk taletid.
Han peger på, at når det er blevet muligt at reklamere i en lang række andre medietyper, så er forbuddets effekt blevet udvandet.
Alligevel mener han, at et særligt forbud på tv godt kan have en vis fornuft.
"Sagen er nemlig fortsat den, at danskerne ser publicservicekanalerne som noget enestående, og det er også stadigvæk på de kanaler, at befolkningen i størst omfang får sin viden om politik," siger Klaus Kjøller.
Flere vil fjerne forbud i fremtiden
Så længe tv har en særstatus, kan det betyde større skævhed i partiernes mulighed for at profilere sig i medierne, hvis forbuddet ophæves. Populært sagt får man mere gennemslagskraft for pengene i tv.
"Det er ikke mit indtryk, at skævheden i ressourcer er så stor, som nogen gør den til. Men når vi har den begrænsning på tv, så vil det uanset hvad føre til øget lighed i adgangen til de medier, som danskerne finder vigtigst. Det gavner specielt de små partier," siger Klaus Kjøller.
Tv's særstatus er dog på retur og vil fremover falde, i takt med at flere og flere vil bruge andre medieplatforme til at danne deres politiske holdninger, mener han.
"Jeg tror, at hvis man laver samme måling om nogle år, så vil flere være klar til at fjerne forbuddet," siger Klaus Kjøller.