PRESSEMEDDELELSE: SF: Sejr til de mange mennesker, der venter på handicapvenlige boliger

Dokumentation
SF: Sejr til de mange mennesker, der venter på handicapvenlige boliger Socialministeren erkender nu, at der er behov for at se på en ventetidsgaranti for mennesker med behov for handicapvenlige boliger. SF’s handicapordfører Anne Baastrup   ”SF har længe arbejdet for at sikre bedre boligforhold til mennesker med handicap. Derfor er det glædeligt, at ministeren nu vil se på muligheden for at indføre en ventetidsgaranti for mennesker, der venter på at få en handicapvenlig bolig. Især i lyset af, at ministeren afviste en sådan garanti tilbage i april måned, hvor SF havde kaldt ministeren i samråd om sagen”, udtaler Anne Baastrup.   ”Det har længe stået klart, at der er store problemer med handicapvenlige boliger. Dels er der alt for få af dem, og dels er kvaliteten af de eksisterende alt for dårlig. For eksempel bor mange mennesker med handicap i boliger under 20m2 – ofte med bad og køkken på gangen. Andre skal vente i op til flere år, før de kan få tildelt en handicapvenlig bolig. Ventetiden tilbringes for de mest uheldige på et plejehjem. Det er uanstændige forhold, som vi ikke kan være bekendt. Derfor er der hårdt brug for, at handicapområdet opprioriteres”, siger Anne Baastrup.   En nyligt offentliggjort undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viste, at siden regeringen kom til i 2001 er de offentlige investeringer på handicapområdet faldet fra 518 mio. kr. i 2001 til 177 mio. kr. i 2008. Det er et fald på 340 mio. kr. svarende til 66 procent. Det har alvorlige konsekvenser for de tusinder af mennesker med handicap, som har brug for særlige handicapvenlige boliger.   ”Derfor er det en god nyhed, at socialministeren erkender problemerne med de handicapvenlige boliger, så de mange mennesker med handicap kan se frem til en lille ekstra julegave i form af en ventetidsgaranti. Jeg skal sørge for at holde ministeren til ilden”, slutter Anne Baastrup.   Anne Baastrup    

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024