Regeringen får forsker til at se rødt med ny rapport om vandmiljø: "Det er jo snyd"

Finansministeriets tre nye bud på, hvordan der sikres godt vandmiljø i danske farvande er alt andet end retvisende, lyder kritikken fra forsker, der tidligere har været med til at regne på den danske kvælstofindsats. Se de tre scenarier, rapporten fremlægger, her.

Der er ikke taget tilstrækkeligt højde for de seneste års kvælstofudledning i en ny rapport fra Finansministeriet. Det mener professor i vandmiljø ved Aarhus Universitet, Stiig Markager.
Der er ikke taget tilstrækkeligt højde for de seneste års kvælstofudledning i en ny rapport fra Finansministeriet. Det mener professor i vandmiljø ved Aarhus Universitet, Stiig Markager.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Marie Møller Munksgaard

Finansministeriets tre nye forslag til, hvor meget landbruget skal skrue ned for kvælstofindsatsen for at opnå godt vandmiljø, er alt andet end retvisende.

Sådan lyder kritikken fra Stiig Markager, der er vandmiljøprofessor ved Aarhus Universitet.

“Man har brugt tre år på at lave en masse finurlige regnestykker og vælge de argumenter, der taler for at skrue ned for kvælstofindsatsen, mens man har frasorteret argumenter, der taler for et større reduktionsbehov. Det er jo snyd,” siger professoren.

I rapporten opstiller Finansministeriet tre scenarier for, hvor meget kvælstof der skal reduceres for at undgå iltsvind og fiskedød i danske farvande og hermed leve op til målet om god økologisk tilstand.

Læs rapporten

I landbrugsaftalen fra 2021 aftalte regeringen og partierne bag at genbesøge den danske kvælstofindsats for at få en såkaldt second opinion. Finansministeriets rapport er sidste led i dette arbejde, inden politikerne skal blive enige om, hvad kvælstofindsatsen skal være frem mod 2027 for at nå målet om godt vandmiljø.

I rapporten justeres beregningerne for de gennemsnitlige kvælstofudledninger samt baseline-effekterne, som er kvælstofreduktioner, der vil komme af sig selv uden yderligere politiske tiltag.

Dyk ned i rapporten her.

Et af problemerne med de tre scenarier er ifølge Stiig Markager, at man ikke har taget 2022 og 2023 med i beregningerne for den gennemsnitlige kvælstofudledning, som danner grundlag for at komme frem til de tre bud på indsatsbehovet.

I stedet har man taget udgangspunkt i såkaldte normaliserede tal fra 1990 og frem til 2021 og brugt dette til at lave en fremskrivning frem mod 2027.

“Men det er slet ikke retvisende eller redeligt. Vi har haft en konstant kvælstofudledning de seneste 20 år, og i 2023 var udledningen rekordhøj. Derfor bør det også regnes med, hvis man reelt vil finde det nødvendige indsatsbehov,” siger Stiig Markager.

Men der står jo i rapporten, at 2022 og 2023 ikke er medregnet, fordi man ikke har opgjort de normaliserede kvælstoftal endnu. Er det ikke en reel nok begrundelse?

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024