Regeringen siger nej til flygtningelandsbyer

FLYGTNINGEKRISE: Regeringen afviser at oprette de såkaldte flygtningelandsbyer, fordi det både er for dyrt og konventionsstridigt.

Foto: Sophia Juliane Lydolph/ Scanpix
Emma Qvirin Holst

Socialdemokraterne og Dansk Folkepartis forslag om flygtningelandsbyer har lange udsigter.

Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) afviser nemlig at oprette statslige flygtningelandsbyer.

Det sker på baggrund af en rapport, der vurderer tre mulige modeller for de såkaldte flygtningelandsbyer. Konklusionen er, at det både er for dyrt og i strid med konventionen.

”Vi har nu grundigt undersøgt mulighederne for at oprette statslige flygtningelandsbyer, men vi må bare konstatere, at flygtningelandsbyer vil være en dyr og dårlig løsning i forhold til integrationen,” siger Inger Støjberg i en pressemeddelelse og tilføjer:

”Der er ikke noget perspektiv i at klumpe flygtninge sammen i minighettoer uden kontakt til det danske samfund.”

DF opgiver ikke krav
Ifølge Jyllands-Posten møder regeringens afvisning af flygtningelandsbyer ingen opbakning fra Dansk Folkeparti, der heller ikke opgiver kravet om flygtningelandsbyer.

"Det er ærgerligt, at Venstre gør det, som partiet så tit gør. Nemlig at bruge konventionerne til at afvise yderligere stramninger i asylpolitikken," siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen til Jyllands-Posten.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024