SF: Kreative børn kræver skoleudvikling

Dokumentation
SF: Kreative børn kræver skoleudvikling      SF's folkeskoleordfører Pernille Vigsø Bagge, MF er helt enig med Skolerådet i, at elevers alsidige udvikling er vigtig og skal i højere grad prioriteres end det er tilfældet i dag.   -  " Men jeg er helt uenig i, at svaret på den udfordring er, at teste og måle børnene  endnu mere end det sker i dag. I dag er netop de praktisk-musiske fag mange steder kraftigt nedprioriteret, så man kunne jo starte med at sikre, at kommunerne rent faktisk lever op til de fastsatte minimumstimetal i de kreative fag" , siger Pernille Vigsø Bagge og fortsætter:    -  "I stedet for at indbilde sig, at alting kan formaliseres og måles og vejes er det meget vigtigt, at vi skaber en skole, hvor faglighed ikke kun handler om at læse, skrive og regne. Lærerne skal derfor have langt bedre muligheder end i dag for at afprøve forskellige undervisningsformer og mere praksisnær undervisning, så alle elevers evner bringes positivt i spil".   -  "Det er i den forbindelse afgørende for SF, at lærerne får mulighed for efteruddannelse i langt højere grad end det sker i dag. Derfor ser vi gerne Skolerådet afskaffet, så man i stedet kan bruge pengene til at  benytte fagkonsulenter  på de enkelte skoler. Fagkonsulenterne skal bibringe lærerne den nyeste viden om deres fag og fungere som inspirationskilde og supervisor for lærerne, siger SFs folkeskoleordfører", Pernille Vigsø Bagge.   - "Vi har også fokus på, at en afgørende forudsætning for at få et godt skoleliv, hvor faglig og personlig udvikling dyrkes og styrkes, er at man rent faktisk har det godt. Derfor vil SF have indført trivselspersoner på alle skoler, så elever med problemer af ikke-faglig karakter har mulighed for at søge hjælp hos én, de ikke har en faglig tilknytning til. Aalborg kommune har med stor succes indført trivselspersoner på alle skoler  -  det ser vi gerne bredt ud i hele landet" , slutter Pernille Vigsø Bagge.     For yderligere oplysninger kontakt Pernille Vigsø Bagge, MF, SF's folkeskoleordfører, tlf.: 3337 4413      

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024