Debat

SF-ordførere til Konservative: Metrobyggeri skal ikke forvandle København til en rigmandsghetto

Konservatives forslag til nye metrolinjer er en god ide. Men det er fuldstændig usolidarisk, at de vil finansiere det ved at skære ned på byggeriet af almene boliger. Vi skal ikke skabe et København kun for eliten, der har råd til dyre boliger, skriver Mads Olsen og Serdal Benli. 

Vi har brug for en løsning, der tilgodeser både effektivt kollektiv trafik, byens sociale balance og ikke skader Københavns udvikling, skriver Mads Olsen. 
Vi har brug for en løsning, der tilgodeser både effektivt kollektiv trafik, byens sociale balance og ikke skader Københavns udvikling, skriver Mads Olsen. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Mads Bruun Buch Olsen
Serdal Benli
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

København står midt i en boligkrise.

Det koster nemlig kassen at leje en lejlighed, hvis ikke man er så heldig at have været skrevet op til en almen bolig siden barndommen eller have et netværk til en andelsbolig.

Samtidig stiger byens befolkning hastigt, og behovet for bedre offentlig transport er indlysende.

Derfor er Konservatives forlag til nye metrolinjer ud til Hvidovre, Herlev og Hellerup i bund og grund en god ide.

Læs også

Det vil korte pendlertiden til København gevaldigt ned for dem, der bor lidt uden for byen, og det har stor betydning i den travle hverdag.

Men deres forslag om at finansiere metroens udvidelse ved at skære ned på byggeriet af almene boliger er fuldstændig usolidarisk.

I stedet har vi brug for en løsning, der tilgodeser både effektivt kollektiv trafik, byens sociale balance og ikke skader Københavns udvikling. 

København skal ikke kun være for eliten

Konservative siger det selv i artiklen fra altinget d. 23. august 2024: I de kommende år kommer der 100.000 flere københavnere. 

De københavnere skal jo selvfølgelig have et sted og bo. Også skolelærere og sygeplejersker, som ikke har råd til en enorm husleje for en lejlighed i Sydhavnen.

Vi synes sagtens, man kan snakke om mere metro til Københavns forstæder og samtidig bevare – eller endda øge – antallet af almene boliger.

Mads Olsen og Serdal Benli (SF)
Transportordfører og boligordfører

Almene boliger har også den funktion at de kan gribe samfundets udsatte borgere, der bliver anvist til en bolig gennem kommunen.

Vi skal ikke skabe et København kun for eliten, der har råd til dyre ejerboliger eller en dyr privat lejebolig.

Hvis ikke sygeplejerskerne, pædagogerne og de studerende har råd til at bo i byen får det store konsekvenser for København, hvis de skal bruge størstedelen af deres løn på en al for høj husleje.  

Vi synes sagtens, man kan snakke om mere metro til Københavns forstæder og samtidig bevare – eller endda øge – antallet af almene boliger.

Metroudvidelsen vil reducere transporttiden, binde forstæderne bedre sammen med København og gøre det lettere for både arbejdere og familier at pendle hurtigt og effektivt.

Samtidig kan vi fastholde et bredt udvalg af boligtyper, så byens lærere, sygeplejersker og andre velfærdsarbejdere stadig har råd til at bo i nærheden af deres arbejdspladser. 

En balanceret løsning med både klima og sociale hensyn

Udvidelsen af metroen kan give os et effektivt offentligt transportsystem som kan reducere vores CO2 udledning, og gøre hverdagen nemmere for tusindvis af borgere.

Læs også

Det skal bare ikke ske på bekostning af almene boliger.

En udvikling af København skal ikke finansieres ved at presse almindelige borgere ud af byen eller sætte speed på udviklingen for at gøre København til en rigmandsghetto.

Vi skal kunne tænke klima og sociale hensyn i samme balancerede løsning. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mads Bruun Buch Olsen

Transport- og iværksætterordfører, ordfører vedr. nordisk samarbejde (SF), Stedfortrædende MF for Astrid Carøe (SF), folketingskandidat, Sjælland
STX (2022)

Jakob Næsager

Børne- og ungdomsborgmester (K), Københavns Kommune
cand.jur. (Københavns Uni. 1997)

Serdal Benli

Formand, Statsrevisorerne, 1. viceborgmester (SF), Gladsaxe Kommune
cand.scient.soc. i socialvidenskab og kommunikation (Roskilde Uni. 2005)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024