Spildte kræfter i anden potens

Missionen er lykkedes, hvis man måler efter spaltemillimeter.

Forsider, massive overskrifter, lange interviews, righoldige anmeldelser, det er høsten af sociolog og debattør Henrik Dahls nye bog "Spildte kræfter". Desværre er der ikke noget forhold mellem den kvantitative succes og kvaliteten af indholdet.

Den enorme medieopmærksomhed skyldes naturligvis Henrik Dahls ikke særlig sofistikerede karaktermord på S-formand Helle Thorning-Schmidt. Og okay, lad os tage det først, selvom det mest ligner et stunt for at hype bogen maksimalt.

Forfatterens dræbende karakteristik af Thorning baserer sig på, at manden har siddet i et par studiekredse med hende. For fem - ti år siden. Alene det burde mane til en vis forsigtighed.

Kaskader af påstande
Selv nære partifæller erkender, at Thorning "var grøn som en agurk", da hun blev valgt til formand i 2005. Men det er lige så klart, at hun er vokset med opgaven. Alligevel bruger Henrik Dahl erfaringerne fra de gamle diskussionsklubber til at beskrive Thorning som en politiker, der "hverken kan skrive eller improvisere", "mangler almenviden" og "uden hjælpemidler næppe er i stand til at udvikle selv det mest enkle ræsonnement". 

De analyser Henrik Dahl så gavmildt stillede til rådighed for venstrefløjens toppolitikere var af meget skiftende kvalitet. Hvis S og SF op til 2001 havde fulgt hans råd og var sprunget ud som jubeleuropæere, var nederlaget til Dansk Folkeparti ikke blevet "stort". Det var blevet gigantisk.

Erik Holstein
Journalist og forfatter

Havde forfatteren suppleret sine kaskader af skældsord med konkrete eksempler på, at Thorning i praksis var faldet igennem, havde man et grundlag for en reel diskussion om S-formandens evner. Men der er ingen eksempler, og dermed ingen begrundelse for karaktermordet.

International dommer
I stedet forsøger Henrik Dahl at opgradere sig selv som dommer: Han har kendt Nyrup, Fogh og Løkke. Han har mødt Carl Bildt fra Sverige, Jose Manuel Barroso fra Portugal - og sandelig også Pierre Trudeau fra Canada.

Nådada. Her har vi en verdensmand, der nok ved, hvordan han skal bedømme en potentiel statsminister!

Henrik Dahl kunne have stillet andre spørgsmålstegn ved Thornings egnethed. I stil med: "Er Thorning blot en dygtig opportunist? Og kan man virkelig forstå vilkårene for befolkningens flertal, når man lever en så privilegeret tilværelse som Thorning-familien?"

Det havde været anderledes interessant at diskutere. Men forfatterens uargumenterede forsøg på at stemple Thorning som lettere ubegavet og totalt uvidende er så åbenlyst forkert, at det skæmmer bogen.  

Det er dog langt fra den eneste svaghed ved "Spildte Kræfter", som på sær vis lever op til sin titel.