Om  
Ane Halsboe-Jørgensen
Phie Ambo
Michael Bojesen

Statens Kunstfond finder nye medlemmer til uddeling af kulturkroner

Statens Kunstfond har udvalgt 18 nye medlemmer, der gennem seks projektstøtteudvalg fra 2022 og til og med 2025 skal uddele 500 millioner kroner årligt til kulturlivet. Valget af de sidste 12 medlemmer og en ny formand er nu op til kulturministeren.

I løbet af december kan de nyudvalgte medlemmer af Statens Kustfond se frem til at få selskab af yderligere 12 nye medlemmer, der skal udpeges af kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
I løbet af december kan de nyudvalgte medlemmer af Statens Kustfond se frem til at få selskab af yderligere 12 nye medlemmer, der skal udpeges af kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ghita Nidam Møller

Et år, 500 millioner kroner og en bred vifte af kulturprojekter, der alle higer efter støtte. Hvem der får en bid af den kulturelle millionlagkage afhænger af vurderingen fra seks projektstøtteudvalg under Statens Kunstfond.

Nu har kunstfondens repræsentantskab udpeget 18 nye medlememmer, der skal sidde i støtteudvalgene fra 2022 og til og med 2025 og fordele millionerne til kulturlivet. Det oplyser Statens Kunstfond.

De 18 nye udvalgsmedlemmer fordeler sig jævnt over de seks projektstøtteudvalg til arkitektur, billedkunst, kunsthåndværk og design, litteratur, musik og scenekunst. Nu ligger ansvaret for at sætte resten af kulturholdet på kulturministeren skuldre.

I løbet af december kan de nyudvalgte medlemmer nemlig se frem til at få selskab af yderligere 12 nye medlemmer, der skal udpeges af kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Hun skal dernæst blandt udvalgslederne finde en ny formand for den kommende periode.

Den kommende formand skal dermed erstatte dokumentarfilminstruktøren Phie Ambo, der i juni blev indsat som bestyrelsesleder af den daværende kulturminister Joy Mogensen (S). 

Phie Ambo trådte til ovenpå en turbulent periode med pludselig afsked med den forhenværende formand Michael Bojesen, der trak sig efter massiv kritik af sin tidligere lederrolle i sagen om DR Pigekoret.

Phie Ambo bestrider bestyrelsesposten frem til periodens udløb ved årsskiftet.

De nye medlemmer fordeler sig som følgende i de seks udvalg.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024