Sundhedsstyrelsen ansætter nye enhedschefer
Sundhedsstyrelsens Embedslægeinstitution Nord og enheden for Overvågning af Virksomheder & Kvalitet har fået nye frontfigurer. Det er Charlotte Hjort og Merete Hermann, der indtager chefposterne.
Line Jenvall
RedaktionsassistentMens Charlotte Hjort sætter sig i chefstolen hos Sundhedsstyrelsens Embedslægeinstitution Nord (SENord), bliver Merete Hermanns position som chef officiel hos Overvågning af Virksomheder & Kvalitet (VOK).
Dermed er to nye enhedschefer på plads i Sundhedsstyrelsen. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Charlotte Hjort er speciallæge i arbejdsmedicin og har tidligere haft ledende stillinger inden for det arbejdsmedicinske område. De seneste seks år har hun været kvalitets- og forskningschef på Hospitalsenhed Midt, men per 15. juni bliver hun chef for SENord.
Merete Hermann har arbejdet i den tidligere Lægemiddelstyrelse og siden Sundhedsstyrelsen gennem syv år, først som sektionsleder og siden september 2014 som konstitueret enhedschef for Overvågning af Virksomheder og Kvalitet. Nu er titlen officiel.