Suverænitetsdeling, ja tak

Af Ulrich Bang,
EU-chef, Dansk Energi

I EU-hovedstæderne sidder man p.t. og arbejder på rådskonklusioner om EU's indre energimarked. EU-kommissionen kom med en sørgelig statusmeddelelse i november, og Europakortet er farvet rødt efter de lande, der mangler at implementere dele af det indre marked.

Danmark er ingen undtagelse med vores regulerede priser for almindelige elkunder. Her i landet har det også være gængs politik 'at beskytte kunderne mod markedet'. Noget, som i parentes bemærket forhåbentligt er slut med den seneste revision af elforsyningsloven.

Et af de centrale områder i kampen for et indre elmarked har været en adskillelse af ejerskabet af transmission (elmotorvejene) fra ejerskabet af elproduktionen.

Grænsebommen går ned
Det har været en sej kamp og er et afgørende skridt, men desværre ikke hele løsningen. Her skal vi bare se til den anden side af Øresund. I Sverige er det en ejermæssig uafhængig transmissionssystemoperatør (TSO) - ejet af staten - som har manipuleret eltrafikken via Øresund for at varetage svenske interesser.

Så meget for uafhængige statslige selskaber som garant for det indre marked.

Det mest tydelige eksempel på denne politiske skizofreni var den britiske premierminister David Camerons meget omtalte EU-tale, hvori han argumenterede for at trække EU tilbage - samtidig med mere indre marked uden harmonisering.

Ulrich Bang
EU-chef, Dansk Energi

Dansk Energi fik anmeldt dette til EU-Kommissionen, som har givet svenskerne påbud om at rette ind. Sagen viser, at det ikke kun handler om ejerskabet. I dag har vi en mistænkelig situation ved den dansk-tyske grænse. Nå ja, vil man måske sige. Det der el er jo også noget vanskeligt noget! Men tænk, hvis det samme var sket med tomater. Forestil dig, at danske lastbiler med friske og billige tomater blev holdt tilbage ved den jysk-tyske grænse, fordi der er kø på en tunnel under Elben i Tyskland.

Grænsebommen går ned, for hvis de billige danske tomater kommer ned til Hamborg, så kan nogle dyrere tyske tomater ikke blive solgt til de tomatelskende tyskere syd for Elben. Ja, det lyder langt ude, men sådan er virkeligheden i elsektoren.

Problemet er, at alle gerne vil det indre marked - men selv bestemme detaljerne. Senest så vi det i forhandlingerne om en EU-forordning om energiinfrastruktur, hvor også Danmark kæmpede imod fælles regler, fordi det er "suverænitetsafgivelse".

Vi vil det indre marked, men selv bestemme.

Harmonisering er ikke suverænitetsafgivelse
Det mest tydelige eksempel på denne politiske skizofreni var den britiske premierminister David Camerons meget omtalte EU-tale, hvori han argumenterede for at trække EU tilbage - samtidig med mere indre marked uden harmonisering.

Kære Cameron, man kan altså stadig ikke være halvt gravid.

Problemet handler om politik - og ord. Man omtaler harmonisering som suverænitetsafgivelser. Altså noget, man mister. Man taler ikke om det, man får.

Regnestykket er ellers enkelt. Ved fælles EU-regler afgiver vi en del suverænitet for de 5 mio. danskere, men vi vinder samtidig noget suverænitet over de 495 mio. andre europæere i Tyskland, Frankrig osv. Set fra erhvervslivet er svaret klart. Et fælles marked på 500 mio. mennesker er meget mere interessant end et marked på 5 mio. danskere.

Suverænitet er noget, vi deler med vores europæiske naboer. Som det meget klogt blev sagt på Christiansborg for nylig, så bør vi tale om suverænitetsdeling og ikke -afgivelse.

Så når energiministrene under det irske EU-formandskab her i foråret skal konkludere på EU's indre energimarked, så er det ikke kun de ejermæssige forhold, som bør interessere. De bør tænke i mere suverænitetsdeling, så man sikrer et indre marked med en hård og fair konkurrence på lige vilkår.