Svensk forsvarsminister er åben for at tilslutte sig dansk Ukraine-initiativ

 "Vi synes, det er et interessant projekt," lyder det fra Sveriges forsvarsminister, Pål Jonson, som reaktion på Troels Lund Poulsens opfordring til Norge og Sverige om at investere direkte i den ukrainske forsvarsindustri, sådan som Danmark gør.

"Hvis vi kan bidrage til at styrke den ukrainske forsvarsindustri og dermed også de ukrainske væbnede styrker, så er det en meget interessant mulighed for os," siger Pål Jonson.
"Hvis vi kan bidrage til at styrke den ukrainske forsvarsindustri og dermed også de ukrainske væbnede styrker, så er det en meget interessant mulighed for os," siger Pål Jonson.Foto: Jessica Gow/TT/Ritzau Scanpix
Johanna AlskogAndreas Krog

Denne artikel er oversat fra Altingets redaktion i Sverige.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) vil have både Norge og Sverige med på et initiativ, der støtter Ukraine ved at afgive bestillinger på våben og ammunition direkte fra den ukrainske forsvarsindustri. Dette skal sikre, at de bliver sendt direkte til fronten og det ukrainske forsvar.

Troels Lund Poulsen og den danske regering har som følge af en aktuel EU-beslutning allerede fået grønt lys til at bruge næsten fem milliarder kroner af de indefrosne russiske aktiver. Derudover planlægger Danmark at tilføre over to milliarder kroner.

Men indtil videre er Sverige og Norge ikke hoppet med på den danske linje. Ifølge Troels Lund Poulsen kan det skyldes kulturforskelle mellem de nordiske lande.

"Danmark er et land, der er i stand til at træffe hurtige beslutninger. I Norge har man nok en mere forsigtig tilgang. Men jeg forventer, at det er et spørgsmål om tid, før Sverige og Norge kommer med. Måske ved at de giver penge til Danmark, som så skal stå for at facilitere indkøbene," siger Troels Lund Poulsen i et interview med Altinget.dk på vej hjem fra den internationale donorkonference på militærbasen Ramstein i Tyskland tidligere i september.

{{toplink}}
Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Forsvar

Læs også

Troels Lund Poulsen siger også, at han brugte en del energi i pauserne i Ramstein på at tale med Pål Jonson om initiativet. Initiativet siges at være opstået ved, at den daværende ukrainske forsvarsminister Oleksii Reznikov opsøgte Troels Lund Poulsen på ministerens hotel, da han var på besøg i Kyiv i marts i år.

Selvom Sverige endnu ikke har truffet nogen beslutninger, er den svenske forsvarsminister alt andet end afvisende over for de danske tiltag.

"Vi synes, det er et interessant projekt. Og jeg har talt med Troels Lund Poulsen om det. Jeg ved også, at der foregår samtaler på embedsmandsniveau om det her," siger han i et interview med Altinget.se i forbindelse med en forsvarsindustrikonference i Stockholm tirsdag.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024