Svensk myndighedschef: Snart må vi spørge Rusland, hvordan vejret bliver i morgen

Der er ingen tvivl om, at Katarina Gårdfeldt, direktør for det svenske polarforskningssekretariat, er meget stolt af Oden. Forskere fra hele verden står i kø for at få en plads på ekspeditioner med skibet, der er det stærkeste af sin slags i det frie vesten, siger hun.

Men det ændrer ikke ved, at Oden har overskredet sidste salgsdato, og at behovet for en politisk beslutning om at investere i et nyt skib er presserende. Hvis altså Sverige fortsat vil være verdensførende inden for klimaforskning i Arktis.

Sverige har i dag verdensførende forskere, men også besætningsmedlemmer, der er verdensledende i at navigere i polarområder, med den fælles grundlæggende forudsætning: Oden.

"Det vil vi gerne fastholde. Incitamentet til at bygge en ny forskningsisbryder af højeste polarklasse findes ikke rigtig i andre lande, men for os er det et åbent mål," siger Gårdfeldt.

Spørgsmålet om en efterfølger til Oden er blevet undersøgt og diskuteret siden 2016. Statens efterforsker Tobias Krantz udtalte i en rapport i 2021, at alt andet end et nyt skib ville sænke Sveriges forskningsambitioner. Henvisningsorganernes opbakning til et nyt fartøj var stærk, Katarina Gårdfeldt opsummerer det som "build-build-build".

Hvert land skal bidrage med det, de er bedst til i klimaarbejdet, og det er her, vi kan gøre en forskel

Katarina Gårdfeldt
Myndighedschef, Polarforskningssekretariat

"En ny svensk forsknings-isbryder kan blive et endnu vigtigere flagskib end Oden og et aktivt symbol på Sveriges bidrag med internationalt førende klimaforskning og styrke Sveriges stemme i politiske sammenhænge omkring Arktis og Antarktis og i klimaspørgsmålet," skrev Stockholms Universitet for eksempel i sin erklæring til det svenske undervisningsministerium, det ministerium, som spørgsmålet hører under.

Hvordan den nye regering står er endnu uvist. Spørgsmålet er "under forberedelse i regeringskontorerne", men Katarina Gårdfeldt mener, at situationen er positiv. Første skridt er at arbejde for, at et nyt forskningsskib kommer med i det forskningslovforslag, som regeringen nu er ved at udarbejde, hvorefter milliardinvesteringen skal med i finansloven. Det er måske tidligst næste efterår, men set fra Katarina Gårdfeldts perspektiv er det helt afgørende, at det ikke tager længere tid.

Dette er en stor investering: 2,1-2,4 milliarder svenske kroner, ifølge de seneste opdaterede skøn. Men det er ikke en omkostning, Sverige selv skal bære, påpeger Gårdfeldt.