Tidligere ambassadør: Politikerne bør udvikle et alternativ til rigsfællesskabet

Den fortsatte manglende udnævnelsen af en arktisk ambassadør fremkalder betydelig utilfredshed i Motzfeldts parti, Siumut.

Departementet for Selvstændighed og Udenrigsanliggender har således 30. august udsendt en pressemeddelelse, hvori Vivian Motzfeldt citeres således: "Jeg glæder mig over fremskridt i sagen om Arktisk Ambassadør-posten. Vi skal fra grønlandsk side udpege ambassadøren, og vedkommende kommer til at arbejde i og ud fra Grønland, med rollen som formand for Arktisk Råd under Kongerigets kommende formandskab."

Formålet med den udtalelse kan kun være at lægge pres på statsminister Mette Frederiksen. Motzfeldt vil jo se noget forpjusket ud, hvis det ikke går, som hun har udtalt.

God vilje, men ingen handling

Folketinget gennemførte 18. april, under en forhandling af statsministerens redegørelse om rigsfællesskabet 2024, en forespørgsel om, hvad statsministeren kunne oplyse om rigsfællesskabets muligheder og udfordringer?

Statsministeren rundede den fire timer lange, konstruktive og oplysende debat af med en række opsummerende betragtninger.

Statsministeren fandt, at hun havde "en rimelig god fornemmelse af, hvad der er af diskussioner på Færøerne og i Grønland i forhold til rigsfællesskabet."

Se at kom i gang med overvejelserne inden udviklingen overhaler rigsfællesskabets uholdbare situation.

Claus von Barnekow
Tidligere ambassadør ved Europarådet

Nogle mener, at samarbejdsrammen – Grundloven – "ikke er den, man ønsker, skal være der i fremtiden."

Det velkendte ønske om selvstændighed er særdeles forståeligt, men ønskes større juridiske forandringer, "så må vi jo have en mere konkret diskussion omkring det de tre lande imellem."

Fra den danske regerings side gør man "inden for den grundlov, vi nu engang har," hvad man kan for at imødekomme behovene og ønskerne så godt, som det overhovedet kan lade sig gøre.

Statsministeren benyttede dermed ikke lejligheden til direkte at kommentere Karsten Hønges (SF) eller daværende radikale Christian Friis Bachs fremførte forslag om nedsættelse af en fælles kommission om en nyordning vedrørende forholdet mellem Grønland, Færøerne og Danmark.

Også Jette Gottlieb (EL) gjorde sig overvejelser i så henseende. Og Anna Falkenberg fra Sambandspartiet fandt nedsættelsen en god ide.

19. april tog et enigt folketing statsministerens redegørelse om rigsfællesskabet til efterretning. Der opfordres til, at samarbejdet styrkes yderligere i gensidig respekt for de tre landes interesser.

I lyset af den alvorlige internationale sikkerhedspolitiske situation opfordres der til at samarbejde tæt om relevante udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske spørgsmål. Altså god vilje, men ingen handling.

Ophævelse af rigsfællesskabet

Skruer vi tiden lidt tilbage argumenterede jeg i januar 2022 for, at politikerne burde indlede overvejelser om ophævelse af rigsfællesskabet.

I 2023 pegede tidligere Nato-ambassadør og udenrigspolitisk direktør i Udenrigsministeriet Michael Zilmer-Johns på, at rigsfællesskabet med Grønland og Færøerne bør erstattes af en ny og mere holdbar model – en art statsforbund – af tre uafhængige nationer, der binder sig sammen igen, men på frivillig basis og "som et tilvalg, og ikke kun fordi, det er vores historiske arv."

En sådan model vil kunne rumme Færøernes og Grønlands legitime ønsker om en mere selvstændige internationale rolle, som rigsfællesskabet ikke giver mulighed for.

Zilmer-Johns foreslog derfor nedsættelsen af en dansk kommission, hvor nye modeller for fællesskabet kan diskuteres. Denne kommission skulle være et dansk sidestykke til den grønlandske forfatningskommission, der sidste år barslede med et udkast til en forfatning for et uafhængigt Grønland – og til processen på Færøerne, hvor en forfatning også ligger stort set klar.

Så opfordringen til politikerne fra undertegnende må sammenfattende være: Se at kom i gang med overvejelserne inden udviklingen overhaler rigsfællesskabets uholdbare situation, og man bagefter stiller det klassiske spørgsmål: Hvorfor vidste vi det ikke?

Vi ved jo i hvilken retning udviklingen går, og den udvikling skal under kontrol og pege i den rigtige retning for de tre nationer.