Udsigt til kampvalg i SF

FORMANDSVALG: Peter Andersen fra Vejle har meldt sit kandidatur til formandsposten i SF. Den ukendte SF'er skal dyste mod Pia Olsen Dyhr, som torsdag meddelte, at hun har i sinde at stille op.
Der er nu to kandidater til at afløse Annette Vilhelmsen på posten som SF-formand: Pia Olsen Dyhr og Peter Andersen.
Der er nu to kandidater til at afløse Annette Vilhelmsen på posten som SF-formand: Pia Olsen Dyhr og Peter Andersen.Foto: Linda Kastrup/Scanpix
Christian Juhl Mølgaard

Den relativt ukendte Peter Andersen fra Vejle er kandidat til formandsposten i SF.

Han har mandag offentliggjort sit kandidatur i en åben SF-gruppe på Facebook:

"Det skal siges, at jeg stiller op som en kritisk røst, og det at blive formand ikke er et mål for mig i sig selv, men simpelthen for at få taget en tiltrængt debat i partiet," skriver han.

Peter Andersen skal dyste mod fhv. minister Pia Olsen Dyhr, der torsdag meddelte sit kandidatur. Hun nyder bred opbakning fra en række fremtrædende SF'ere, heriblandt tidligere SF-formand og minister Holger K. Nielsen, borgmester i Lejre Mette Touborg, Steen Gade, Özlem Cekic, Trine Pertou Mach, Karina Lorentzen og gruppeformand og politisk ordfører Pernille Vigsø Bagge.

SF'erne skal vælge ny formand på et ekstraordinært landsmøde 1. og 2. marts. Potentielle kandidater skal senest 13. februar have meldt deres kandidatur.

Ud over en ny formand skal SF også vælge to nye næstformænd. Mette Touborg og Peter Westermann har begge meddelt, at de ikke genopstiller.

Dokumentation

Det skriver Peter Andersen på Facebook:

Kære SF'er.

Vil du være stiller for mig til formandsposten i SF?
Så send en mail med navn, partiforening, e-mail og eventuel ét tillidshverv til [email protected].

I mailen skal du skrive "Jeg er stiller for Peter Andersen til formandsposten i SF".

- Det skal siges at jeg stiller op som en kritisk røst og det at blive formand ikke er et mål for mig i sig selv, men simpelthen for at få taget en tiltrængt debat i partiet.

 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024