Ungdomsuddannelser kan snart sælge eksamensbeviser i udlandet
EKSPORT: Med et nyt lovforslag bliver det muligt for danske erhvervsskoler og gymnasier at udbyde uddannelser i udlandet og give sine elever officielt kompetencegivende eksamensbeviser. Er det erhvervsskolernes opgave at tjene penge i udlandet, spørger elever og lærere.
Marie Dissing Sandahl
Snart bliver det muligt at tage en dansk ungdomsuddannelse i udlandet og få et officielt eksamensbevis, der er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark og hele verden. Det fremgår af et lovforslag, som undervisningsminister Christine Antorini (S) fremsætter i marts.
Dermed kan et nyt dansk eksporteventyr starte, mener ministeren, der i dag rejser til Vietnam som del af et dansk eksportfremstød af erhvervsuddannelser i selskab af bl.a. DI og erhvervsskole-repræsentanter.
”Der er et kæmpe ønske i udlandet om at lære af den pædagogik, vi har i Danmark, på især erhvervs-og videreuddannelsesområdet. I Vietnam har de ingen tradition for at uddanne inden for de erhvervsrettede områder, og det har vi jo en mangeårig tradition for med både egentlige erhvervsuddannelser og livslang læring på voksen- og efteruddannelserne,” siger Christine Antorini.
Det er også en gevinst for danske virksomheder med produktion i udlandet, som har svært ved at rekruttere lokal arbejdskraft med relevant uddannelse, forklarer ministeren, for her kan man udbyde præcis de uddannelsesområder, som de danske virksomheder måtte have brug for uddannet arbejdskraft inden for.
Hidtil har det været muligt for danske ungdomsuddannelser at udbyde uddannelser i udlandet, men ikke at give officielle og kompetencegivende eksamensbeviser til udenlandske studerende, ligesom professionshøjskoler og universiteter kan det.
Kritik fra elever og lærere
Men at sælge uddannelser i udlandet bør ikke være en opgave for danske ungdomsuddannelser, mener både lærere og elever på erhvervsskoleområdet.
Vi har et ønske om, at danske uddannelser skal være i verdensklasse, men derudover handler det også om, at eksport af uddannelse også kan være et bud på, hvad Danmark også kan leve af i fremtiden. Det er endda en mulighed, at vi kan reducere de offentlige udgifter til uddannelse, fordi skolerne selv kan tjene penge.
Anya Eskildsen
Direktør Niels Brock
”Grundlæggende ligger der rigtig gode og store udfordringer foran skolerne i forhold til at implementere en EUD-reform og lave undervisning af høj kvalitet for danske elever, og jeg synes egentlig, at de skal koncentrere sig om det,” siger formand for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan.
”Det er sikkert rigtigt, at skolerne kan tjene penge på uddannelseseksport, men de kan også tabe en hel masse penge, og vi har ikke danske uddannelser med det formål at lave sjove forretninger i udlandet. Vi har dem for at sikre et højt og kvalificeret uddannelsesniveau til danske unge. Det skal være i fokus, og det er det, som der bliver afsat penge på finansloven til at sikre, så der kan være et ensartet finansieret grundlag at lave uddannelse ud fra i Danmark,” siger forbundsformanden, der får opbakning fra erhvervsskoleeleverne.
”Til at starte med burde erhvervsskolerne fokusere på at gøre de danske erhvervsuddannelser i topform, før man starter alle mulige andre steder. Det er ingen hemmelighed, at der er skoler, der kan gøre det bedre,” siger EEO-formand Mie Hovmark.