UVM afsætter ni mio. kr. til at hjælpe talblinde

KORT NYT: Ni millioner kroner er blevet afsat til at hjælpe børn, som blandt andet lider af talblindhed og sprogforståelsesproblemer.
Per Bang Thomsen

Af Daniel Larsen 

Op mod 4-6 procent af en årgang viser sig at være talblinde, vurderer eksperter. Derfor har regeringen afsat ni millioner kroner fra satspuljen til at hjælpe børn, som lider af talblindhed, har sprogforståelsesproblemer eller er ordblinde.

Det skriver Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Det kan have store konsekvenser at være talblind. Mange mister overblikket over simple tal, og de kan senere hen få problemer med at holde styr på diverse banklån, husleje og privatøkonomi. Derfor er målet, at talblinde elevers vanskeligheder bliver opdaget i tide, så de kan få den rette støtte, skriver ministeriet. 

Indsatsen over for talblinde kommer blandt andet til at bygge på en ny rapport fra SFI. Rapporten skal danne grundlag for udvikling af test og vejledninger til den opfølgende indsats.

Fokusset på talblindhed udspringer fra aftalen om folkeskolereformen. I aftalen står der: 

"Alt for mange ordblinde og talblinde elever får ikke den nødvendige hjælp, fordi deres vanskeligheder ikke opdages i tide. For at sikre en tidligere indsats for disse elever, vil der blive stillet diagnostiske test og værktøjer til tidlig identifikation af ord- og talblinde elever til rådighed. Dette skal ske ved bl.a. udvikling af en test til talblindhed til brug for skolerne, ligesom der i 2015 vil blive en ordblindetest tilgængelig for indskolingselever. Testene vil sammen med faglige vejledninger og metoder blive stillet gratis til rådighed for skolerne."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024