Venstre vil have en nærhedskommissær

EU: Nærhedsprincippet er så vigtigt, at EU bør have en nærhedskommissær. Det mener Venstres spidskandidat til Europa-Parlamentet, Ellen Trane Nørby.
Ellen Trane Nørby, Venstres spidskandidat til europaparlamentsvalget, mener, at fælles europæisk politik skal løse udfordringen med lav vækst i Europa.
Ellen Trane Nørby, Venstres spidskandidat til europaparlamentsvalget, mener, at fælles europæisk politik skal løse udfordringen med lav vækst i Europa.
Sara Fleckner Vilstrup
EU skal kun blande sig, når det giver mening. Det er meldingen fra Venstre, der mener, at en kommissær kan bidrage til at sikre nærhedsprincippet, så EU ikke regulerer på områder, hvor medlemslandene selv kan løse udfordringerne.

"Det vil have en værdi at have en kommissær, der hele tiden benhårdt revser, om arbejdet i Kommissionen skaber merværdi, eller om det er noget, medlemslandene kan klare selv," siger Ellen Trane Nørby, Venstres spidskandidat til Europa-Parlamentet.

Meldingen kommer op til Venstres landsmøde i weekenden, hvor partiet skal vedtage det nye EU-handlingsprogram. 

Ellen Trane Nørby peger på, at EU skal være slankere og mere fokuseret.

"Hvis man vil det hele, ender man med at gøre alting halvt. Derfor skal EU kende sin begrænsning. Vil vi have et stærkt EU, som er i stand til at levere løsninger, skal man fokusere benhårdt på de områder, hvor EU kan levere løsninger," siger hun.

Fakta
På landsmødet skal Venstre vedtage handlingsprogrammet "Løsningernes Europa". Programmet indeholder fem overordnede temaer.

1. Vækst og beskæftigelse
2. Gæld og økonomi
3. Grænseoverskridende problemer
4. Europæiske værdier
5. Folkelig forankring

Det er ikke første gang, Venstre lancerer planen om en nærhedskommissær. Allerede i 2001 kunne man høre samme ønske fra daværende europaparlamentariker Bertel Haarder.

Europæer i hjertet
Selvom EU skal kende sin begrænsning, vil Venstre gerne stå ved Unionen. En A&B-måling foretaget for Altinget.dk viste for nyligt, at danskerne vurderer Venstre som det mest EU-venlige parti, og det vækker glæde.

Jeg er selv europæer i hjertet. Jeg tror fuldt ud og helt på, at det europæiske samarbejde er godt for Danmark og har været med til at skabe vækst og beskæftigelse, fred og frihed og været med til at sætte en standard i verden. 

Ellen Trane Nørby (V)
Spidskandidat til Europa-Parlamentet

"Der vil vi også selv placere os. Jeg er selv europæer i hjertet. Jeg tror fuldt og helt på, at det europæiske samarbejde er godt for Danmark og har været med til at skabe vækst og beskæftigelse, fred og frihed og været med til at sætte en standard i verden. Europa er en inspiration for andre regioner, i forhold til hvor meget merværdi man kan skabe ved at handle med hinanden i stedet for at bekrige hinanden," siger Ellen Trane Nørby.

Læs hele interviewet med Ellen Trane Nørby på Altinget | EU her (kræver abonnement) 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ellen Trane Nørby

Fhv. minister & MF 2007-22 (V), byrådsmedlem, Sønderborg
cand.mag. i kunsthistorie (Københavns Uni. 2005)

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024