Venstremand skifter til Alternativet

Kåre Traberg Smidt, der hidtil har været opstillet i København for Venstre, skifter nu parti og melder sig ind i Alternativet.

Minna Møbjerg Stevnhoved

Han har været medlem af Venstre siden teenageårene. Men nu har Kåre Traberg Smidt fået nok af særligt partiets klima- og udlændingepolitik og har derfor besluttet sig for at gå – og for at smække med døren.

Det siger han i en kronik i dagens Politiken, hvor han forklarer:

”Jeg kan ikke se mig selv i partiet med de signaler, de har sendt de seneste år. Næsten ugentligt ser vi nye meldinger, som for mig at se er uanstændige. Det er ikke sådan, vi mennesker bør være over for hinanden og slet ikke over for de sårbare i samfundet.”

Samtidig foretager Kåre Smidt et noget utraditionelt partihop til Alternativet, som han nu melder sig ind i. Han fremhæver det som et parti med visioner, men uden fløje, hvorfor han heller ikke forstår overraskelsen over det store spring.

Hvorvidt Kåre Smidt har ambitioner om et folketingskandidatur i sit nye parti, står dog endnu ikke klart.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024