Partier ryster på hovedet over socialministers forsvar af omdiskuteret lovbehandling: “Det er arrogant”

Men i sit svar understreger Pernille Rosenkrantz-Theil, at ændringsforslagene "primært" betød, at flere af de kritiserede forslag til nye "indgrebsmuligheder" blev taget ud, efter de havde fået kritik i høringssvarene.

"Det er ministeriets vurdering, at ændringsforslagene ikke har nødvendiggjort en fornyet høring," afrunder Pernille Rosenkrantz-Theil.

Altinget har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Pernille Rosenkrantz-Theil, men det har ikke været muligt. 

"En tilståelsessag"

Særligt ét punkt i ministerens svar på klagen vækker fornyet frustration hos SF og Danmarksdemokraterne.

Her opridser ministeren, at lovforslag bør fremsættes før 1. april, hvis det skal gennemføres i det pågældende halvår. Senere fremsættelse bør begrundes.

De nye magtanvendelsesregler blev fremsat som lovforslag 30. april. Det begrunder ministeren med, at lovforslaget var "omfattende og komplekst, og at det derfor ikke var muligt at fremsætte det tidligere i Folketingssamlingen."

De fastsatte frister og formelle regler for fremsættelse og behandling af lovforslag er overholdt for L 188.

Pernille Rosenkrantz-Theil
Socialminister, Socialdemokratiet

Men for partierne er det netop en indrømmelse af, at tingene er gået for hurtigt, og at der burde have været mere tid til lovbehandlingen. Også selvom ministeren skriver, at de formelle tidsfrister for lovgivningsarbejdet er overholdt.

"De skriver selv, at de ikke kunne fremsende lovforslaget tidligt, fordi det er meget omfattende og komplekst. Det er jo en modsætning i sig selv, og det skriger nærmest til himlen om hele processen," mener Charlotte Broman Mølbæk.

Karina Adsbøl fremhæver samme passage i ministerens svar og kalder det ærgerligt.

"Specielt når man tænker, at Folketingets præsidium har stort fokus på stress og arbejdsmiljø. Der er det vigtigt, at ministerierne også har fokus på det, da Folketinget kan gøre nok så meget, men det nytter ikke, hvis ministerierne ikke arbejder med," skriver hun og slutter af med henvisning til den førnævnte passage i klagen:

"Det er netop en tilståelsessag."

Første klage over en minister

Sagen ligger lige nu hos Folketingets Præsidium. Det forventes, at klagen vil være på dagsordenen til næste møde i præsidiet d. 24. september, oplyser de til Altinget.

Charlotte Broman Mølbæk håber, at præsidiet vil se med stor alvor på sagen og på folketingsmedlemmernes mulighed for at holde regeringen i ørene fremover i forbindelse med behandlingen af lignende lovforslag.

"Det er rigtig bekymrende og farligt, når en regering og en siddende minister kan blive for magtfuld selv og ikke blive tjekket udefra, som er Folketingets rolle. Det er en alvorlig glidebane, og det håber jeg Præsidiet kommer til at tage alvorligt op," siger hun.

Der kunne jo godt være en interesse i for dig som repræsentant for et oppositionsparti at få kaldt ministeren ud med det her. Hvis man tænker, at det er din agenda, hvad er så dit modsvar? Er det ikke bare SF, der er sure og forsøger at få ministeren på glatis?

"Man kan jo se på, om jeg nogensinde formelt har klaget over en minister. Det har jeg ikke," siger hun og fortsætter:

"Man kan godt se, der er en faglig legitimitet i at kritisere det lovforslag, man har tæsket igennem. Vi har fået afvisning af teknisk bistand samtidig med, at eksperter og interesseorganisationer som Ældresagen og Institut for Menneskerettigheder kommer med nøjagtig samme kritik af det. Så det er ikke bare en SF-kritik af en minister, men af et lovforslag og en reel bekymring for, hvad det har af betydning, som jeg synes har en faglig legitimitet."

De nye magtanvendelsesregler blev vedtaget d. 4. juni. Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance, Moderaterne, Konservative, Radikale og Jon Stephensen stemte for.

Det er de samme partier, der står bag den store politiske aftale på handicapområdet med i alt 25 nye tiltag, som revisionen af magtanvendelsesreglerne er en del af.