PRESSEN I DAG SAMLET

Dokumentation
body{margin:0;COLOR: #333;LINE-HEIGHT: 0.8em;font-family: Verdana, Geneva, Arial, Helvetica, sans-serif;text-decoration:none;font-size:11px;}.NewsLetter55{color: Lime;}p,div,td{font-size:11px;}h1{padding:0;padding-right:3px;padding-left:3px;margin:0;font-size:16px;font-family:Verdana, Geneva, Arial, Helvetica, sans-serif;text-decoration:none;font-weight:bold;COLOR: #333;vertical-align:top;}h2{margin:0;padding:0;font-size:12px;font-size:12px;font-family:Verdana, Geneva, Arial, Helvetica, sans-serif;text-decoration:none;font-weight:bold;COLOR: #333;vertical-align:top;}h3{margin:0px;padding:0;font-size:10px;COLOR: #333;}a:link, a:visited, a:hover, a:active{color:#b86124;text-decoration:none;}.cirkulaert .tekst, .overskrift, .manchet{margin-left:15px;}.webDokument h2{font-weight:bold;font-size:12px;margin-top:30px !important;}.webDokument h1{width:64%;float:left;margin-bottom:20px;}#webDokumentBody{margin-top:20px;}#servicenav a:link, #servicenav a:visited, #servicenav a:hover, #servicenav a:active{margin:0;margin-top:6px;color:#899498;text-decoration:none;}#footer{border-bottom:1px solid #dadada;FONT-SIZE: 9px !important; COLOR: #879294;font-family:verdana;font-weight:normal;padding-left:20px;text-align: center}#footer p{display:inline;margin-bottom:0px;font-size:9px !important; }.artikel{padding-bottom: 10px;background-image: url(http://www.danskbyggeri.dk/Files/css/images/BotLinieForViews.jpg) !important;background-repeat: no-repeat;background-position: bottom left;margin-top:10px;}h2 a:link{color:#505050;}p a:link{color:#505050;}li{font-size:11px;}p{margin-top: 11px !important; margin-bottom: 11px !important;}.X0uMP p{margin-top: 11px !important; margin-bottom: 11px !important;} Kreditkrisen er skyld i, at planlagte og projekterede byggerier, som ellers skulle have været påbegyndt i perioden september 2009 til august 2010, styrtdykker med 32 pct. Det viser en ny analyse lavet af CRM-Byggefakta. Tallene kommer ikke bag på byggeriets største organisation, Dansk Byggeri: - Der er tale om forfærdeligt store tal, og det er stærkt bekymrende. Dansk Byggeri arbejder hele tiden på at påvirke, så kreditterne kommer igen. Vi har jo set, hvordan sektoren er stoppet op, og undersøgelsen dokumenterer årsagen til det, siger Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri. Organisationen opfordrer politikerne til at sætte offentlige investeringer i gang for at kompensere for det dramatiske dyk i det private byggeri. Børsen Business Ejendomme side 46-47, Peter B. Rasmussen (071009).   Løkke giver bolden op til ny halvleg Dansk Byggeri glæder sig over, at den siddende regering fortsat viser, at den har politiske ambitioner og viser, at den også har midlerne til at tackle de store udfordringer, vi står overfor. - Med en åbningstale med fokus på fremtiden, de unge og på innovation, klima og grøn vækstøkonomi, som vejen til at placere Danmark gunstigt i en fremtidig global økonomi, har regeringen gjort det klart, at den kan og vil føre Danmark ud af krisen, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri. Dansk Byggeri er især godt tilfreds med, at Lars Løkke Rasmussen gør det meget klart, at der vil være stor opmærksomhed rettet mod, hvordan vi gør det interessant at drive virksomhed og skabe arbejdspladser i Danmark. Licitationen side 4, Claus Michael Nielsen (071009).   Konkursbølgen ruller igen 85 bygge- og anlægsvirksomheder gik konkurs i september, og det bringer antallet af konkurser i 2009 op på 767. Dansk Byggeri frygter, at antallet af konkurser har rundet de 1.000, når året er omme. - Vores mavefornemmelse siger, at det fortsat er de nystartede virksomheder, der går konkurs, men ind imellem er der også ældre virksomheder. Det siger sig selv, at de nye virksomheder uden en stabil kundekreds og et navn i lokalsamfundet nemmere går konkurs end den 30 år gamle virksomhed med et navn, og som for eksempel har betalt alt sin gæld af, siger økonomisk konsulent Andreas Fernstrøm fra Dansk Byggeri. Han understreger dog, at Dansk Byggeri endnu ikke har nogen opgørelser at basere det på. Licitationen forsiden, side 3, Christian Brahe-Pedersen (071009).   Østfirmaer stikker af fra millionbøder Fagforeninger har op mod 30 mio. kr. til gode hos polske byggefirmaer, der taber sager om underbetaling på stribe i Arbejdsretten. 3F opgiver nu at kradse pengene ind i Polen. Dansk Byggeri ser med alvor på problemet - ikke mindst fordi det skævvrider konkurrencen. Men Dansk Byggeri bakker ikke op om fagforeningernes krav: - Det er besværligt at holde styr på, om alle underleverandører betaler, hvad de skal. Så skal man nærmest have en mand siddende i underleverandørens bogholderi. Kravene opstår nogle gange først flere måneder efter, at firmaerne har forladt landet. Der vil ikke være store chancer for at tilbageholde penge efter byggeriet er afsluttet, mener direktør Børge Elgaard. Han mener, at lande, hvor lignende ordninger er indført, har langt nemmere ved det, fordi de også lovgiver om f. eks. mindsteløn. Jyllands-Posten E&Ø side 3, Henrik Skov (071009).   Den danske model kommer i spotlys på Lygten I morgen den 8. oktober afholder Byggefagenes Samvirke en konference i Byggefagenes Hus på Lygten på Nørrebro, hvor man i samarbejde med fagforbundene og Dansk Byggeri sætter fokus på fremtiden for den i andre sammenhænge højt besungne ”danske model”. Konferencen foregår fra 8 til 14.30 og tager udgangspunkt i den organiserede fagforening og de fordele og ulemper det nuværende arbejdsmarkedssystem bygger på. Licitationen forsiden, Claus Michael Nielsen (071009).   Udbudsproblemer skal løses Problemerne med dårlige udbudsmaterialer i byggeriet er langt fra nye. Men byggeriets parter har været alt for dårlige til at snakke sammen om problemerne. Derfor har syv af byggeriets organisationer i udviklingsprogrammet ”Værdiskabende Byggeproces” søsat en række projekter, som skal sikre bedre udbud. Udviklingsprogrammet er etableret i efteråret 2008, og bag udviklingsprogrammet står BAT-kartellet, Bygherreforeningen, Dansk Byggeri, Danske Arkitektvirksomheder, DI Byggematerialer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Tekniq. Licitationen side 3, Christian Brahe-Pedersen (071009).   Fortsat fald i industriens produktion Netop som alle leder efter tegn på fremgang og vækst, viste et nyt nøgletal i går, at udviklingen går i den gale retning herhjemme. Økonom i Nykredit, Jacob Legård Jacobsen, mener det vil vare år, før det voldsomme fald i industriens produktion siden oktober sidste år er indhentet.  Beskæftigelsen i industrien er desuden raslet ned. Så det er formentlig industrien, der står for hovedparten af det store fald i beskæftigelsen, som er på omkring 60.000 personer i år. Men også byggefag, transportområdet og andre konjunkturfølsomme fag er hårdt ramt af tidernes ugunst. - Den kreditpakke for erhvervslivet, som er forhandlet på plads, kan måske tage toppen af faldet i beskæftigelse og produktionen. Men det er slet ikke nok til at bremse den negative udvikling, siger Jacob Legård Jakobsen. Berlingske Business side 9, Lars Erik Skovgaard (071009).   Praktikant uden forsikring Det var et chok for tømrer- og snedkermester Jens Jakobsen fra Assens, at den unge erhvervspraktikant, som for nyligt kørte galt i hans bil, ikke var forsikret. Ikke så meget pga. skaderne for 20.000 kr., men mere fordi det kunne være gået ud over andre personer. Derfor har han nu henvendt sig til Dansk Byggeri, som kigger på sagen. Fyens Stiftstidende (061009).   Erklæring skal øge rummelighed Den nye mulighedserklæring, der nu erstatter den gammelkendte lægeerklæring, bliver modtaget positivt af lønmodtagerne i byggesektoren. Systemet er lavet for at fastholde medarbejdere i deres job, og at hjælpe dem på fode igen så hurtigt som muligt. Dansk Byggeri har tidligere orienteret mere udførligt om den nye mulighedserklæring, herunder andre ændringer i sygedagpengeloven – se cirkulært nr. 47 af 19. juni 2009. Licitationen forsiden, side 3, Torben Sigh (061009).   Rådgivere forventer svag vending i 2010 Der er en spirende optimisme blandt de rådgivende ingeniørvirksomheder. I løbet af de kommende seks måneder forventer 15 pct. af virksomhederne en øget beskæftigelse, og 78 pct. forventer uændret jobsituation. Licitationen forsiden, side 2, Christian Brahe-Pedersen (061009).   Minister bebuder flere stramninger Foreningen rejsearbejdere.dk har flere gange henvendt sig til Beskæftigelsesministeriet for at få skærpet mulighederne for at føre tilsyn med udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Partierne bag østaftalen har også flere gange mødtes for at finde frem til konstruktive løsninger, og ifølge beskæftigelsesminister, Inger Støjberg (V) skal der bl.a. ske en styrkelse af Arbejdstilsynets roller. Licitationen side 4, Dan Bjerring (061009).   Effektivisering kan forbedre økonomien Når tre kommuner bliver til én, så må nogle personer blive overflødige. I Kerteminde er der kommet flere opgaver, men også flere ansatte og flere midler. Men til trods for det, er der ikke sket en effektivisering af arbejdsområder, tværtimod. Dansk Byggeri siger, at kommunerne kan tjene på at udlicitere opgaver. Kerteminde Kommune kunne have fået 11,4 mio. kr., hvis andelen af private leverandører blev hævet fra 22,3 pct. til 35,6 pct. Fyens Stiftstidende (061009).   Stor pose penge til chef kan blive dyr Aksel Strømkjær fik trekvart mio. kr., da han fratrådte som direktør på Svendborg Erhvervsskole. Nu risikerer skolen, at aftalen med den tidligere direktør bliver dobbelt så dyr. Undervisningsministeriet mener ikke, at aftalen er i overensstemmelse med reglerne. Repræsentanter for Erhvervsskolen har derfor været til møde med Undervisningsministeriet om sagen, som endnu ikke er afgjort. I Svendborg Erhvervsskole bestyrelse sidder bl.a. Claus Larsen, formand for Dansk Byggeri Fyn og Finn Skov og Stig Bøgh fra Erhvervsforum Svendborg. Fyens Stiftstidende (061009).   Dansk Byggeri: Det bliver bedre Dansk Byggeris lokale formand, tømrer- og bygmester Bo Pedersen fra Give, er optimistisk med hensyn til at få nedbragt ventetiderne på byggesagsbehandlingen i Vejle Kommune. I august langede han i avisens spalter ud efter kommunens langsommelighed, men et møde, han og flere håndværker-kolleger holdt med teknisk forvaltning, har overbevist ham om, at der virkelig bliver taget hånd om problemerne. – Vi fik at vide, at bl.a. sygdom og besparelser tidligere har været årsag til de lange ventetider, og at man nu gør en ihærdig indsats, siger Bo Pedersen. vejleamtsfolkeblad.dk (061009).   Nyuddannede murere På EUC Sjælland i Finlandsgade i Haslev har der netop været afholdt svendeprøver i murerafdelingen. Jakob Brian Kofoed Jensen fra Allinge på Bornholm modtog Dansk Byggeris diplom og legat (2000 kr.), der uddeles til ”Den elev der gennem sin læretid har udvist særlig positiv holdning til murerfaget, samt godt kammeratskab. Bornholms Tidende (051009).   Bornholm kan spare penge på udlicitering Bornholms regionskommune kan spare 26 millioner kroner ved at udlicitere mere, viser en analyse fra Dansk Byggeri. Dansk Byggeri har undersøgt, hvor egnede de kommunale opgaver er til udlicitering, og hvilke besparelser det har givet i resten af landet. De har fundet, at Bornholm er et af de steder, hvor der er stort potentiale for udlicitering. DR P4 Bornholms radio, Nyheder kl. 7.30 og kl. 8.30 (031009).   Skattestigninger kunne undgås ved udlicitering En analyse fra Dansk Byggeri viser, at flere fynske kommuner kunne have undgået at hæve skatterne, hvis de havde udliciteret flere opgaver, eksempelvis rengøring og ældrepleje, til det private erhvervsliv, skriver Børsen. Kerteminde kommune vil få ekstra 11 millioner kroner ind på skattestigninger, men hvis de havde udliciteret 13 procent flere opgaver, ville de have haft et overskud på en halv million kroner, viser undersøgelse. Borgmester Palle Hansborg-Sørensen er dog ikke meget for yderligere udlicitering. DR P4 Radio Fyn, Nyheder kl. 12.30 (021009).   Optimisme hos Dansk Byggeri Ifølge nye uofficielle tal fra 3f og Træ-Industri-Byg er beskæftigelse på vej op. Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland oplyser, at ledigheden næsten er halveret for tømrer- og murerfaget siden foråret. Det får kontorchef hos Dansk Byggeri Karl Højhus Jeppesen til at blæse på finanskrisens sortsyn. DR P4 Radio Midt og Vest, Nyheder kl. 6.30 og kl. 8.30 (021009).   Dansk Byggeri: Udlicitering kan spare kommunale kroner Til næste år hæver Holbæk og en række andre kommuner skatterne. Det kunne kommunerne have undgået, hvis de i stedet havde udliciteret en større del af de kommunale opgaver, viser en analyse fra Dansk Byggeri. Hvis kommunerne ville passe ordentligt på borgernes penge, kunne de sagtens finde midlerne i egne kasser, mener Lars Storr-Hansen, administrerende direktør i Dansk Byggeri . DR P4 Sjælland, Nyheder kl. 6.30 og kl. 8.30 (021009).   Billigere at få nedrevet gamle bygninger Finanskrisen har gjort det billigere at få nedrevet gamle bygninger. Konsulent i Hoffmann Ejendomme A/S Gert Olsen fortæller, at da man besluttede sig for at igangsætte nedrivningen af bygningerne på grunden til Koldings gamle forbrændingsanlæg, lå prisen på de indkomne tilbud fra håndværkere på omkring det halve af, hvad den gjorde, da man overtog grunden i 2006. Formand for Nedbrydningssektionen i Dansk Byggeri Jan Brandis forklarer, at det for mange virksomheder simpelthen er et spørgsmål om at overleve og komme ud på den anden side af krisen. DR P4 Trekanten, Nyheder kl. 6.30 (021009).   Lokale aviser   Spar på energien med nye vinduer På markedet er der i dag ca. 452.000 parcelhuse, som er bygget i 60’erne og 70’erne. Blot ved at skifte vinduerne fra almindelig 2-lags ruder til aktiv energivindue kan der spares 15 % på Danmarks samlede energiforbrug til opvarmning af boliger. Det viser beregninger foretaget af Dansk Byggeri, Energistyrelsen, Danmarks Statistik og Rationel Vinduer A/S. Lokalavisen Århus City (061009).   Ejnar Christiansen Sølsted A/S – Service over hele linjen Service over hele linjen både i tømrervirksomheden, i produktionen og i datterselskaberne. Ejnar Christiansen Sølsted ledes i dag af Gert og Claus Christiansen, men det var hhv. deres far og bedstefar, der etablerede virksomheden i 1958 som almindelig tømrerfirma. For at understrege virksomhedens fokus på service og kvalitet er de medlem af Dansk Byggeri og dermed også dækket af Byg-Garantiordningen. Digeposten (061009).     Energibyggeri mangler støtte Manglende offentlig støtte til energirigtigt byggeri bremser mulighederne for at Danmark kan blive forgangsland på området. – Danmark udmærker sig ved at være det eneste land i EU, der ikke på nogen måde giver subsidier til dette energirigtige byggeri og det betyder, at der siden det ambitiøse regeringsprogram inden for energi blev fremlagt for fire år siden, er sket meget lidt, siger Jonas Møller, specialkonsulent i Dansk Byggeri. byggeplads.dk (051009).   Præcist udbud sparer millioner Hvis bygherrer tilvejebringer entydige, digitale mængder i udbudsmaterialet kan udbuds- og tilbudsprocessen i byggeriet potentielt give millionbesparelser. – Det bør være en naturlig del af opmålingsreglerne, at mængderne oplyses i en entydig digital form allerede i udbuddet. På den måde er entreprenørerne sikre på, at de standardiseret får de informationer, de har brug for, hver gang en bestemt bygningsdel bliver udbudt, siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri. byggeplads.dk (051009).   Klima- og energiudfordringer En erhvervsklimastrategi bør ifølge Dansk Byggeri indeholde et ambitiøst program for udvikling af lav- og plusenergihuse i såvel nybyggeri som eksisterende bygninger. – En offensiv og målrettet indsats på forsknings- og udviklingsområdet gennem et tæt samarbejde mellem videninstitutionerne og erhvervs virksomheder er et ”must” for at befæste det forspring, som vi hidtil har haft, siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen. byggeri.dk, ue.dk, mester-svend.dk (051009).   Nytænkning i byggeriet Der er behov for nytænkning, hvis Danmark fortsat skal være i front med vækst og velfærd. – Danmark skal være et udviklingslaboratorium for energirigtigt byggeri, der kan leve op til såvel Danmarks som EU’s ambitiøse mål for reduktion af CO2-udslippet. Vi skal være med til at udvikle de nye teknologier og samlede systemer. Løsninger, der kan anvendes hjemme, men også eksporteres til udlandet, siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen. byggeri.dk, mester-svend.dk (051009).   Byggeriets konjunkturer dykker fortsat Der er ikke levnet meget plads til optimisme i Dansk Byggeris konjunktur-update, som netop er offentliggjort. – Faldet i beskæftigelsen er på 28.000 i forhold til sommeren 2007. 10.000 er blevet ledige. Når ledigheden ikke er steget helt så kraftigt skyldes det, at 9.000 ikke er registreret som forsikrede medlemmer af a-kasserne og de sidste 9.000 er udlændige, som er rejst hjem, fortæller seniorøkonom i Dansk Byggeri, Finn Bo Frandsen. bygnet.dk (051009).   Uforståelig aflysning af markedskontrol Erhvervs- og Byggestyrelsens beslutning om at stille markedskontrollen af byggevarer i bero møder stor undren hos bl.a. Dansk Byggeri. Dansk Byggeri er utilfreds med kontrolstoppet i lyset af, at mange virksomheder har brugt store summer på CE-mærkning af deres byggematerialer. bygnet.dk (051009).   /msp Frameld nyhedsbreve (http://www.danskbyggeri.dk/nyheder+-c12-++presse/abonn%c3%a9r+p%c3%a5+nyhedsbreve/frameld+nyhedsbreve)Dansk ByggeriNørre Voldgade 1061015 København KTelefon 72 16 00 00 [email protected]

Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra By og Bolig

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024