PRESSEN I DAG SAMLET

Dokumentation
body{margin:0;COLOR: #333;LINE-HEIGHT: 0.8em;font-family: Verdana, Geneva, Arial, Helvetica, sans-serif;text-decoration:none;font-size:11px;}.NewsLetter55{color: Lime;}p,div,td{font-size:11px;}h1{padding:0;padding-right:3px;padding-left:3px;margin:0;font-size:16px;font-family:Verdana, Geneva, Arial, Helvetica, sans-serif;text-decoration:none;font-weight:bold;COLOR: #333;vertical-align:top;}h2{margin:0;padding:0;font-size:12px;font-size:12px;font-family:Verdana, Geneva, Arial, Helvetica, sans-serif;text-decoration:none;font-weight:bold;COLOR: #333;vertical-align:top;}h3{margin:0px;padding:0;font-size:10px;COLOR: #333;}a:link, a:visited, a:hover, a:active{color:#b86124;text-decoration:none;}.cirkulaert .tekst, .overskrift, .manchet{margin-left:15px;}.webDokument h2{font-weight:bold;font-size:12px;margin-top:30px !important;}.webDokument h1{width:64%;float:left;margin-bottom:20px;}#webDokumentBody{margin-top:20px;}#servicenav a:link, #servicenav a:visited, #servicenav a:hover, #servicenav a:active{margin:0;margin-top:6px;color:#899498;text-decoration:none;}#footer{border-bottom:1px solid #dadada;FONT-SIZE: 9px !important; COLOR: #879294;font-family:verdana;font-weight:normal;padding-left:20px;text-align: center}#footer p{display:inline;margin-bottom:0px;font-size:9px !important; }.artikel{padding-bottom: 10px;background-image: url(http://www.danskbyggeri.dk/Files/css/images/BotLinieForViews.jpg) !important;background-repeat: no-repeat;background-position: bottom left;margin-top:10px;}h2 a:link{color:#505050;}p a:link{color:#505050;}li{font-size:11px;}p{margin-top: 11px !important; margin-bottom: 11px !important;}.X0uMP p{margin-top: 11px !important; margin-bottom: 11px !important;} Med støtte fra Dansk Folkeparti er regeringen meget tæt på at fremlægge en ny vækstpakke, der skal bidrage til at dæmme op for bølgen af konkurser i dansk erhvervsliv. I pakken indgår forlængelse af fristen for virksomhedernes betaling af A-skat, der typisk løber op i 21 mia. kr. om måneden. Fristen for betaling af moms ændres dog næppe. – Det er meget glædeligt, at regeringen har lyttet til vores ønsker. Lige præcis en bedre likviditet er noget, som mange danske virksomheder har et stort behov for, siger vice-adm. direktør Ole Krog fra DI. Børsen forsiden, side 18-19, Jørgen Bendsen, Ulrik Horn (041109). Borgerlige vil udlicitere for millioner Op mod 40 pct. af de kommunale opgaver bør udliciteres i Københavns Kommune, mener Venstre. Socialdemokraternes Frank Jensen afviser ikke. – Jeg har ingen ideologisk tilgang til udliciteringer. Vi må kigge på det område for at finde den bedste og billigste løsning. Men jeg vil ikke være med til at sætte kvoter eller procenter på, siger Frank Jensen, der samtidig understreger, at han heller ikke har nogen målsætning om, at kommunen skal udlicitere mindre end de nuværende 28 pct. Berlingske Tidende side 12, Casper Dall (041109). Puljepenge fordelt Regeringen, Dansk Folkeparti, de radikale og Socialdemokratiet blev sent i aftes enige om fordelingen af pengene i globaliseringspuljen. Aftalen faldt på plads, efter at regeringen accepterede at sætte 400 mio. kr. ekstra af til ungdomsuddannelser for de 15-17 årige. Netop den aldersgruppe var kernen i den strid, der før weekenden fik forhandlingerne til at bryde sammen, fordi S og R krævede vetoret mod et forslag fra regeringen om at gøre det muligt at skære i børnechecken for de 15-17-årige, hvis de ikke er i uddannelse eller arbejde. Forhandlingerne kom i gang igen, efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) havde opfordret S og R til at vende tilbage til forhandlingsbordet. Jyllands-Posten side 8, Politiken side 3, Mette Østergaard, Mikael Børsting og Kristine Korsgaard (041109). Polakker vil i Dansk Byggeri Det polske firma, New View, der er blokeret af Malernes Fagforening på Frederiksberg, prøver at komme ind i arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri og derved lukke den faglige sag. Firmaet er anklaget for reelt at have syv ansatte, som dog hver især kalder sig selvstændige enkeltmandsfirmaer. På den måde skal firmaet ikke leve op til faglige regler om overenskomst. De syv skal endvidere ikke registreres hos nogen myndigheder i Danmark. I går sagde repræsentant for virksomheden, Jacek Polakevicz, til Licitationen, at det er korrekt, at der er en sag i gang mod firmaet, men han siger, at der er tale om en misforståelse, og at de søger om optagelse i arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri. Ifølge afdelingschef i Dansk Byggeri, Thorsten Wilstrup, er det korrekt. Ansøgningen fra New View kom i slutningen af september – altså før blokademeldingen fra Malernes Fagforening. Men det kræver et betalt indskud før, at optagelsesproceduren kan gå i gang. Den blev først betalt efter konfliktvarslet. Licitationen side 3, Lars Solberg (041109). Ledige føler sig snydt Københavnske bygningsarbejdere kritiserer kommune for manglende kontrol af udenlandsk arbejdskraft. - Vi har intet imod, at der er polakker og tyskere og andre udlændinge, der arbejder i Danmark inden for vores fag, så længe de arbejder efter de samme faglige regler som os andre, og som der gælder på det danske arbejdsmarked. Men vi har en begrundet mistanke om, at det ikke er tilfældet, og nu er vi i gang med at finde beviser på byggepladserne, siger Palle Lund fra A-klubben, der består af arbejdsløse håndværkere i København. Licitationen forsiden, side 3, Lars Solberg (041109). Ventetiden varierer Der er store forskelle i kommunernes sagsbehandlingstid for byggesager. Den jyske Favrskov Kommune er dansk mester i byggesagsbehandling, men beregningsgrundlaget er yderst beskedent. Der er tale om forholdsvis få sager, idet man kun har registreret byggetilladelser for en forholdsvis kort periode. Til foråret vil et mere retvisende billede tegne sig. Licitationen side 4 (041109). Fokus på infrastruktur i Aalborg Danske Anlægsentreprenører, Dansk Byggeri Nordjylland og Asfaltindustrien afholder i eftermiddag debatmøde med fokus på infrastrukturen i Aalborg. Det finder sted i Galleri Wolfsen, Tiendeladen 6 i Aalborg kl. 16:00 - 18:00. På mødet vil rådmand for teknik og miljø og venstres borgmesterkandidat Mariann Nørgaard og medlem af byrådet og teknik- og miljøudvalget Arne B. Schade, debattere med hinanden og salen med udgangspunkt i ”Aalborg og infrastruktur”. Licitationen side 2 (041109). Valg til fynsk byggeri På en velbesøgt generalforsamling i Dansk Byggeri Fyn afgav formanden Claus Larsen sin årlige beretning om Dansk Byggeri både på landsplan og på Fyn. Et af hovedpunkterne var den krise, som bygge- og anlægsbranchen befinder sig i. Formanden omtalte derudover mange af de lokale emner, som bestyrelsen på Fyn har beskæftiget sig med det seneste års tid. Det er bl.a. kontakten til det politiske system, hvor bestyrelsen har drøftet emner som kommunal fremrykning af vedligeholdelses- og renoveringsopgaver og udbuds- og licitationspolitikker med kommunerne og emner som den fynske infrastruktur og erhvervspolitik. Fyens Stiftstidende (031109). Malerfaget frygter falske firmaer Antallet af falske enkeltmandsfirmaer i Danmark er ifølge dele af den danske byggebranche så stort, at danske håndværkere føler sig truet på deres levebrød. Malerfaget sender nu et nødråb til politikerne om, at de falske firmaer er med til at dumpe lønningerne og gøre danske håndværkere arbejdsløse, og at stabiliteten og kontrollen med byggebranchen er i fare. Licitationen side 3, Lars Solberg (031109). Syv enmandsfirmaer på én opgave Et firma, som kalder sig New View, bliver nu blokeret af Malernes Fagforening i forbindelse med et renoveringsprojekt på ejendommen Rolf Plads 8-14 på Frederiksberg. Virksomheden er under anklage for reelt at have syv ansatte, som dog hver især kalder sig selvstændige. Jacek Polakevicz, der siger han repræsenterer firmaet i Danmark, siger, at det er korrekt, at der er en sag i gang mod firmaet, men at der er tale om en misforståelse, og at firmaet er i gang med at få orden i de faglige ting – ligesom de er ved at søge om optagelse i Dansk Byggeri. Licitationen side 3, Lars Solberg (031109). Krise udnyttes til offentlig jobfest Den offentlige beskæftigelse er ifølge CEPOS det seneste år steget med 18.000 personer, og det betyder ifølge chefanalytiker, Anders Borup Christensen, at den offentlige sektor benytter den stigende ledighed til at øge medarbejderstaben. Licitationen side 2, Dan Bjerring (031109). Vækstpakkerne samler støv De vækstpakker, der skulle hjælpe murere, tømrere og elektrikere i Århus gennem finanskrisen, samler tilsyneladende støv. På et møde i går blev håndværksfagene orienteret om, hvordan det går med at få brugt pengene i Vækstpakke I og II, der tilsammen indeholder 1,75 mia. kr. - De fleste magistratsafdelinger havde slet ikke noget, mens Børn og Unge og Sociale Forhold havde skrevet lidt sammen i et notat, fortæller Michael Ancher, formand for Dansk Byggeri Østjylland. aarhus.dk, JP Århus (031109), jp.dk (021109). Lokale aviser   52 håndværkere bliver dygtigere I disse klimatider skal husene være tætte, men de skal være tætte på den rigtige måde. Det lærer 52 håndværkere, når EUC Nord, Dansk Byggeri og firmaet Dansk Infrarød Inspektion i Aabybro holder dampspærre-kursus i to dage hos XL Byg i Fjerritslev. Fjerritslev Ugeavis (031109). Hæder til mesterværk Tømrerprisen 2009, der er uddelt for første gang, deles mellem Henning Larsen Architects og snedkerfirmaet Jakon. De har skabt et mesterværk: Et golfklubhus i Farum. Medlemmerne af priskomiteen er: Arkitekt og partner i KHR arkitekter, professor Jan Søndergaard, seniorjournalist ved Berlingske Tidende Carsten Steno, adm. direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen, viceoldermand i Københavns Tømrerlaug, Søren Larsen samt oldermand Flemming Kjærgaard. Frederiksborg Amts Avis (031109). Politikerne mødte manden på gaden En svampeplaget skolefritidsordning, mangel på lokale busruter, dårlig normering for børn og ældre, for få timer i folkeskolen. Emnerne var mange, da Videbæk Handel og Erhverv på borgenes vegne havde sat byrådskandidater fra alle lister stævne til Open by Night i Videbæk. Kandidaterne havde hver deres mærkesager. Således slog Karl Højhus Jeppesen (K) meget på, at vi skal have bedre vejforbindelser til gavn for virksomhederne og dermed bosættelsen. Han mener også, at det er nu, hvor der er mange ledige, at der skal bygges offentligt. Som regionschef i Dansk Byggeri kan han love, at håndværkerne er klar. Herning Folkeblad (021109). Dansk Byggeri: Kommunerne skal sikre en større gennemførsel af ungdomsuddannelserne Dansk Byggeri vil have kommunerne til at iværksætte initiativer, der kan sikre, at flere i Syd- og Sønderjylland gennemfører en ungdomsuddannelse. Lige nu får hver fjerde i regionen ikke nogen ungdomsuddannelse, og det ligger langt fra regeringens målsætning om 95 pct. per ungdomsårgang. Ifølge afdelingschef for uddannelsesafdelingen i Dansk Byggeri, Louise Pihl, bør kommunerne bl.a. iværksætte nogle tilbud mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne, der kan modne og opkvalificere de unge. Derudover bør kommunerne i uddannelsesvejledningen være mere kritiske i forhold til de unge i vurderingen af, om de er modne nok til at begynde på en ungdomsuddannelse. DR P4 Esbjerg, Nyheder kl. 12.30 (301009). Bygge- og fagpresse   Byggeriets krise den værste i 30 år Ordrebeholdningerne i bygge- og anlægsbranchen har i de sidste 30 år ikke været så lav som nu. Dansk Byggeri har set på den historiske udvikling de sidste 30 år og giver ikke meget for regeringens påstande om løft og fremrykning af investeringer. - Regeringen mener eksempelvis, at der kommer 4-5.000 nye almene boliger i det kommende år. Det kan vi vist med sikkerhed sige, at det gør der ikke. Samme regering siger også, at der vil ske et stort løft i de kommunale investeringer. Det har vi heller ikke set noget til endnu, på trods af et løfte om at investere to milliarder kroner, siger Finn Bo Frandsen, seniorøkonom i Dansk Byggeri. bygnet.dk (021109). Fokus på håndværker-aftale Dansk Byggeri klæder medlemmerne på til at håndtere standardaftaler med forbrugerne. - Vi ser det naturligvis som vores opgave, at klæde medlemmerne på til at forstå og efterleve de nye regler. Derfor har vi lagt os i selen for at sikre, at alle har fået tilbud om en informativ eftermiddag i selskab med en jurist fra Dansk Byggeri, inden aftalen kan tages i brug den 1. januar 2010, siger Eva Kartholm, afdelingschef i Dansk Byggeri, kursus og udvikling. byggeri.dk (021109). Dansk Byggeri: Kom så i gang Klimaændringerne er skyld i, at også sommeren 2009 bød på kraftige regnskyl, oversvømmede kældre og overfyldte kloaker. Det skal der gøres noget ved, mener Dansk Byggeri, hvor adm. direktør Lars Storr-Hansen er optaget af, at kommunerne får gjort noget ved deres nedslidte kloakledninger. - Vores beregninger viser, at det er omkring 30 pct. dyrere at skulle genoprette i stedet for at renovere. Og hvis man vil til at tage fat på et efterslæb på op mod 50 mia. kr., så taler vi altså om, at 25.000 mand er sikret beskæftigelse over en længere årrække, siger Lars Storr-Hansen. idag.dk (021109). Frameld nyhedsbreve (http://www.danskbyggeri.dk/nyheder+-c12-++presse/abonn%c3%a9r+p%c3%a5+nyhedsbreve/frameld+nyhedsbreve)Dansk ByggeriNørre Voldgade 1061015 København KTelefon 72 16 00 00 [email protected]

Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra By og Bolig

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024