Debat: Bankpenge skal arbejde - ikke polstre

Dokumentation
body{margin:0;COLOR: #333;LINE-HEIGHT: 0.8em;font-family: Verdana, Geneva, Arial, Helvetica, sans-serif;text-decoration:none;font-size:11px;}p{font-size:11px;}h1{padding:0;padding-right:3px;padding-left:3px;margin:0;font-size:16px;font-family:Verdana, Geneva, Arial, Helvetica, sans-serif;text-decoration:none;font-weight:bold;COLOR: #333;vertical-align:top;}h2{margin:0;padding:0;font-size:12px;font-size:12px;font-family:Verdana, Geneva, Arial, Helvetica, sans-serif;text-decoration:none;font-weight:bold;COLOR: #333;vertical-align:top;}h3{margin:0px;padding:0;font-size:10px;COLOR: #333;}a:link, a:visited, a:hover, a:active{color:#b86124;text-decoration:none;}.cirkulaert .tekst, .overskrift, .manchet{margin-left:15px;}.webDokument h2{font-weight:bold;font-size:12px;margin-top:30px !important;}.webDokument h1{width:64%;float:left;margin-bottom:20px;}#webDokumentBody{margin-top:20px;}#servicenav a:link, #servicenav a:visited, #servicenav a:hover, #servicenav a:active{margin:0;margin-top:6px;color:#899498;text-decoration:none;}#footer{width:100%; border-bottom:1px solid #dadada;margin-bottom:30px;FONT-SIZE: 9px !important; COLOR: #879294;font-family:verdana;font-weight:normal;padding-left:20px;}#footer p{display:inline;margin-bottom:0px;font-size:9px !important; }.artikel{padding-bottom: 10px;background-image: url(/Files/css/images/BotLinieForViews.jpg) !important;background-repeat: no-repeat;background-position: bottom left;margin-top:10px;}h2 a:link{color:#505050;}p a:link{color:#505050;} Dansk økonomi er i krise og desværre er det sådan, at bankerne er med til at forværre krisen, fordi de har lukket for kreditter til sunde virksomheder. Det er livsfarligt – ikke bare for Dansk Byggeris medlemmer men for hele økonomien ”Hvordan skal vi komme videre uden bankens medvirken?” og ”hvordan skal vi kunne fastholde medarbejderne på de vilkår, som vi bydes af banken?”. Sådan er stemningen hos virksomhedslederne i byggeriet, og forståelsen for den velvillighed, som det danske folkestyre har udvist over for de skrantende banker, er bestemt på skrump. Man skal her huske på, at bankpakkerne har haft til formål at sikre, at der var likviditet til rådighed for sunde virksomheder og projekter. Pengene stilles altså til rådighed for bankerne for, at de skal levere de nødvendige kreditter til at holde aktiviteter i gang. De store beløb, som er stillet til rådighed for bankerne, er vel at mærke et resultat af, at bankerne ikke har udvist rettidig omhu i de gode tider. Det rammer nu mange banker som en boomerang. Nogen vil her sige, at bankerne ligger, som de selv har redt. Men det rammer også andre end bankerne. Set med erhvervslivets briller har situationen udviklet sig til et paradoks. Bankerne får hjælp til at klare sig og udfylde den vitale rolle, de har for pengeformidling. Bankerne har sagt ja til hjælpen, men lever ikke op til deres del af aftalen. Lige nu er resultatet, at store dele af erhvervslivet ligger, som bankerne har redt. Bankerne har naturligvis haft behov for at stramme lidt op på den lidt løsagtige kreditpolitik, nogen af dem har udvist, men lige nu opfører de sig mest som gamle tanter, der gemmer kontanterne i madrassen. Udvikling og dynamik i erhvervslivet er sat helt i stå. Kreditter til gode sunde projekter i velrenommerede virksomheder bliver pludselig nægtet. Store såvel som små virksomheder bliver pludselig pålagt at afvikle deres kassekreditter, og listen af virksomheder, der nu rammes af bankernes krise, bliver længere og længere. Nu tælles ofrene også i den lange række af konkurser. På byggeriets område forventer vi i 2009 over tusind konkurser, og mange af disse konkurser er udløst af bankernes kreditpolitik, som også fører til, at virksomheder med penge til gode likvideres som skyldnere. Med andre ord ser vi virksomheder, som har flere penge til gode, end de skylder, blive tvunget i konkurs. Vi venter nu med stigende utålmodighed på, at de forløsende bankpakker vil komme erhvervslivet til gode og ikke - som det kan se ud lige nu – bruges til at polstre bankerne egne indtjening. Det er helt afgørende for privat erhvervsvirksomhed, for virkelyst og i sidste ende for virksomhedernes overlevelse, at de har og kan forvente deres bankers deltagelse og opbakning. Desværre er det blevet sådan, at bankerne i mange tilfælde ikke mere opleves som en god samarbejdspartner, men nu først og fremmest som en modpart, der spænder ben for initiativ og udvikling. Det billede må bankerne hurtigst muligt se at få vendt og dermed få genopbygget tilliden til det danske bankvæsen.

Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra By og Bolig

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024