PRESSEN I DAG SAMLET

Dokumentation
body{margin:0;COLOR: #333;LINE-HEIGHT: 0.8em;font-family: Verdana, Geneva, Arial, Helvetica, sans-serif;text-decoration:none;font-size:11px;}.NewsLetter55{color: Lime;}p,div,td{font-size:11px;}h1{padding:0;padding-right:3px;padding-left:3px;margin:0;font-size:16px;font-family:Verdana, Geneva, Arial, Helvetica, sans-serif;text-decoration:none;font-weight:bold;COLOR: #333;vertical-align:top;}h2{margin:0;padding:0;font-size:12px;font-size:12px;font-family:Verdana, Geneva, Arial, Helvetica, sans-serif;text-decoration:none;font-weight:bold;COLOR: #333;vertical-align:top;}h3{margin:0px;padding:0;font-size:10px;COLOR: #333;}a:link, a:visited, a:hover, a:active{color:#b86124;text-decoration:none;}.cirkulaert .tekst, .overskrift, .manchet{margin-left:15px;}.webDokument h2{font-weight:bold;font-size:12px;margin-top:30px !important;}.webDokument h1{width:64%;float:left;margin-bottom:20px;}#webDokumentBody{margin-top:20px;}#servicenav a:link, #servicenav a:visited, #servicenav a:hover, #servicenav a:active{margin:0;margin-top:6px;color:#899498;text-decoration:none;}#footer{border-bottom:1px solid #dadada;FONT-SIZE: 9px !important; COLOR: #879294;font-family:verdana;font-weight:normal;padding-left:20px;text-align: center}#footer p{display:inline;margin-bottom:0px;font-size:9px !important; }.artikel{padding-bottom: 10px;background-image: url(http://www.danskbyggeri.dk/Files/css/images/BotLinieForViews.jpg) !important;background-repeat: no-repeat;background-position: bottom left;margin-top:10px;}h2 a:link{color:#505050;}p a:link{color:#505050;}li{font-size:11px;}p{margin-top: 11px !important; margin-bottom: 11px !important;}.X0uMP p{margin-top: 11px !important; margin-bottom: 11px !important;} Selv om aktiviteten i byggebranchen er droslet meget ned, er hastværket lige så stort som tidligere, når det gælder sikkerheden. Det afslørede en kontrol fra Arbejdstilsynet. I Dansk Byggeri har man netop gjort meget ud af at forbedre sikkerheden, og Mette Møller Nielsen, chef i Arbejdsmiljøafdelingen, ærgrer sig grundigt over de mange fejl, der blev fundet i kontrolaktionen. Men samtidig sender hun en del af ansvaret tilbage til Arbejdstilsynet. - Byggevirksomhederne har bestemt et ansvar for sikkerheden. Men det primære ansvar ligger hos bygherrerne. Vi konstaterer, at Arbejdstilsynet ikke følger op på kontrollerne den vej rundt, og så har det altså trange kår at forbedre sikkerheden, siger Mette Møller Nielsen. Berlingske Tidende Business Ejendomme side 6, Sten Thorup Kristensen (300909).   Mangel på lærepladser bliver værre I forhold til sidste år må 66 procent flere unge gå forgæves, når de søger praktikplads. Lige nu venter 6.198 i køen for at få en praktikplads. Frafaldet er allerede nu rekordhøjt på landets erhvervsskoler: Halvdelen af de unge dropper ud, viser de nyeste tal. Derfor besluttede regeringen i starten af september at afsætte en milliard kroner i 2010 til at oprette 5.000 praktikpladser: 2.000 lærepladser og 3.000 skolepraktikpladser. Men ifølge fagforeningen 3F holder uddannelsesgarantien ikke. Det er uafklaret, om de 3.000 skolepraktikpladser kommer til at gælde hele uddannelsestiden. Hvis pladserne kun er kortvarige, tvinges de unge til at stoppe halvvejs, hvis de ikke kan finde en rigtig læreplads. Politiken side 15, Jens Peter Houe (300909).   Typehusfirmaer ovre det værste Flere af sektorens virksomheder regner med overskud i år. Hård oprydning og tilpasning til et markant lavere omsætningsniveau begynder at få effekt. Dansk Byggeri vurderer i en opdateret byggeprognose, at der næste år kun bliver bygget 4.000 nye parcelhuse - mod 11.100 i rekordåret 2006 og 4.500 i år. Chefkonsulent Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri, ser ingen tegn på en vending i branchen før tidligst i 2011. - Det bedste byggefirmaerne kan gøre lige nu, er måske at satse mere på lavenergi-huse. Her er der en vis efterspørgsel, mener Finn Bo Frandsen. ErhvervsBladet forsiden og side 8, Carsten Steno (300909).   Enmandsfirmaer bekymrer ikke Selvom den samlede byggebranche fra fagforeninger til arbejdsgivere tordner mod mangelfuld registrering af udenlandske firmaer i RUT og falske enmandsfirmaer, vil der ikke komme indgreb fra Regeringens side, der stort set er tilfreds med den nuværende kontrol på dette område. Både fagbevægelse og Dansk Byggeri bekymrer sig, da konsekvensen af denne udvikling er, at markedet fyldes med uregistrerede bygningsarbejdere, der dumper lønninger, og samtidig mister staten store beløb i skat og moms. Baggrunden er, at udenlandske enkeltmandsfirmaer ikke skal registreres i forhold til de danske myndigheder. De skal ikke tilmelde sig i RUT-registeret som de andre udenlandske virksomheder. Licitationen side 3, Lars Solberg (300909).   Erhvervslivet kritiserer fjernvarmeværker Dansk Erhverv og Dansk Byggeri mener, at fjernvarmeværker bør informere om, hvor meget CO2 hver kunde udleder. Mens virksomhederne i stigende grad afkræves informationer om CO2-udslip fra både kunder og myndigheder, står det sløjt til med de informationer, som de får fra deres fjernvarmeværker. Konsulent i Dansk Byggeri Mads P. Gede beskylder værkerne for direkte at modarbejde klimaminister Connie Hedegaards (K) bestræbelser på en kraftig reduktion af CO2-udslippet. - Det skulle ellers være let nok for værkerne at oplyse hver enkelt kunde om CO2-udslippet. Værkerne ved, hvad de fyrer med, og hvor de får eventuel spildvarme fra, siger Mads P. Gede. Jyllands-posten E&Ø side 11, Bo Jørgensen (300909).   Hackerforsikring i stor fremgang Forsikringsselskabet Codan er, så vidt det vides, det eneste danske selskab, der tilbyder forsikring mod it-kriminalitet. Og ifølge Bente Burlin er det især mindre håndværksvirksomheder, der frygter at få lænset deres konti over nettet, og som derfor forsikrer sig. Netop Codans forsikringer er et af Finansrådets hovedargumenter for, at der ikke er behov for en lov, der skal tvinge bankerne til at dække små virksomheders økonomiske tab efter hackerangreb, sådan som bankerne skal, når det gælder privates tab. Mens Dansk Erhverv er indædt modstander af en lov, presser Dansk Byggeri og Håndværksrådet hårdt på for at overbevise regeringen om nødvendigheden af en lovbeskyttelse. Jyllands-posten E&Ø side 10, Bo Jørgensen (300909).   Samarbejde og dialog letter byggeprocessen Problemerne med dårligt udbudsmateriale kan langt hen ad vejen udbedres ved, at byggeprocessens parter tidligt i forløbet sætter sig sammen om bordet. En ny undersøgelse fra Håndværksrådet dokumenterer, at mange tilbudsgivere finder udbudsmaterialerne i byggeriet decideret uegnede at afgive tilbud efter, og det resulterer i ressourcespild, ekstraarbejde og meget ofte konflikter i løbet af byggeprocessen, som Licitationen – Byggeriets Dagblad beskrev i går. Licitationen side 2, Christian Brahe-Pedersen (300909).   Fusion skal fjerne ventetider Nu skal det til at være slut med de lange ventetider i blandt andet Naturklagenævnet, som har betydet, at store byggeprojekter har ligget brak i flere år, og at luften er gået ud af flere. Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) vil nu gøre sagsbehandlingen hurtigere ved at fusionere de to klagenævn, Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet. Dansk Byggeri er dog skeptisk over sammenlægningen. - Sammenlægningen af offentlige systemer er erfaringsmæssigt en meget lang proces. Det har vi set i forbindelse med kommunalreformen med fra amter til regioner og små kommuner til store. Det tager et godt stykke tid før fordelene ved viser sig, siger direktør i Danske Byggeri, Michael H. Nielsen. Licitationen side 3, Lars Solberg (300909).   Pessimismen når nye højder i byggebranchen Udsigterne i dansk erhvervsliv er fortsat dystre. I industrien og serviceerhverv holdt stemningen sig i september stort set uændret, men negativ. I byggeriet gik indikatoren yderligere tilbage fra et meget lavt udgangspunkt. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Det allerstørste negative træk på dansk økonomi ses i den fortsatte ekstremt pessimistiske vurdering af situationen i byggesektoren. Politiken side 14, Ritzaus Bureau (300909).   Forventninger er i bund Den økonomiske krise er langt fra ovre, for byggeriets forventninger til de kommende tre måneder er nu på sit laveste niveau under den nuværende krise. Det viser den sammensatte konjunkturindikator fra Danmarks Statistik, som er faldet til minus 49 i september. Til sammenligning lå indikatoren på plus 20, da højkonjunkturen rasede, og der var gang i hjulene. Alle byggeriets brancher har negative forventninger til beskæftigelse, omsætning og tilbudspriser ved licitation de kommende tre måneder, men ud over vvs-virksomhederne har maler- og glarmestervirksomheder de laveste forventninger. Licitationen forsiden, Christian Brahe-Pedersen (300909).   Stop grædekoneriet Selv om de seneste konjunkturtal fra Danmarks Statistik viser, at sortsynet fortsat er udbredt i byggeriet, er det på tide, at byggesektoren vågner op til virkelighedens verden og anerkender, at såvel staten som kommunerne allerede har fremrykket en række investeringer for at stimulere byggeaktiviteten og beskæftigelsen i branchen samtidig med at nødvendige arbejder finder en samfundsmæssig nyttig løsning. Byggesektoren bør stoppe grædekoneriet og begynde at se fremad. Grædekoneri er selvforstærkende, og det er endnu en gang mere positivt at se udfordringer foran sig end barrierer. Licitationen side 4, leder af Dan Bjerring (300909).   Netbanker stadig usikre for danske virksomheder Mindre virksomheder skal beskyttes bedre mod ulovlig indtrængen i netbanker. Dansk Byggeri har taget kontakt til erhvervsordfører Colette Brix (DF) og rejst spørgsmålet om en lovgivning på området over for økonomi- og erhvervsminister, Lene Espersen (K). – Vi har været til ét møde tilbage i august, og efterfølgende har jeg sendt en mail, hvor jeg præciserer, at vi gerne vil have en lovændring, der sidestiller virksomheder med mindre end 11 ansatte med privatkunder i denne type sager, hvilket der er plads til i EU-direktivet for betalingstjeneste, siger konsulent i Dansk Byggeri, Mads P. Gede. erhvervsbladet.dk, business.dk (290909).   Gulvlæggerelev it-effektiviserer akkorden For mange gulvlæggere snyder sig selv, når de udregner lønnen. Det mener en gulvlæggerelev, som nu har udviklet et program, der hjælper både svend og mester, i styringen af arbejde og akkord. – Det lyder som en kanon idé. Så længe jeg har været i branchen, har vi sukket efter et program, der kan sikre, at man kommer frem til samme resultat ligegyldigt, om det er mester eller svend, der laver udregningen, siger formanden for gulvsektionen i Dansk Byggeri, Michael Kristensen. erhvervsbladet.dk (280909).   Lokale aviser   Murermesterens livsværk Stifteren af Mågevejens Murer- og Tømrerforretning (MMT), Jørn Sørensen, kan fredag den 25. september fejre 40 års jubilæum. Hans eget jubilæum er sammenfaldende med virksomhedens jubilæum, da det i år er 40 år siden, MMT så dagens lys. Jørn Sørensen har stadig sin gang i hovedkvarteret på Mågevejen. Desuden er han næstformand for Aarhus Lokalbank og medlem af Dansk Byggeris repræsentantskab. Favrskov Avisen (290909).   Eksperter i tagkonstruktioner Et helt nyt uddannelseskoncept for tagdækkere og tømrere sikrer færre byggeskader og byggefejl i tagkonstruktionen. De første 10 firmaer har bestået eksamen og kan kalde sig ”Bygningsdelsekspert i tagkonstruktioner”.  Uddannelsen til blev søsat for to år siden i et samarbejde mellem BYG ERFA, Dansk Byggeri, Construction College Aalborg og tagleverandøren KOMPROMENT. Samarbejdet blev lanceret i foråret 2008 og kaldes TagProfferne. Hobro Avis (290909). /azn Frameld nyhedsbreve (http://www.danskbyggeri.dk/nyheder+-c12-++presse/abonn%c3%a9r+p%c3%a5+nyhedsbreve/frameld+nyhedsbreve)Dansk ByggeriNørre Voldgade 1061015 København KTelefon 72 16 00 00 [email protected]

Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra By og Bolig

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024