Politisk interesse for grøn byfornyelse
Jørgen Skadhede
JournalistÆndringer i lejeloven og en ny lov om grøn byfornyelse skal bane vejen for store energibesparelser i de private lejeboliger.Det er en spændende løsning, rapporten peger på, hvor de direkte involverede parter, udlejer, lejere og energiselskab går sammen om at spare på energien og forbedre indeklimaet i boligerne uden at det belaster statskassen.
Benedikte Kiær (K)
Socialminister
Den grønne tænketank Concito har i en ny rapport fremlagt et forslag, der skal sætte skub i energirenoveringerne til gavn for både klimaet og pengepungen hos både lejere og udlejere. Endda helt uden at belaste den slunkne statskasse.
Energiforbrugere skal betale
Med energiselskaberne som partner i renoveringsprojekterne kommer alle energiforbrugere, både virksomheder og private, til at betale for tilskud til energirenovering af private lejeboliger gennem en lidt større afregningspris for el- og varme.
I forvejen er energiselskaberne forpligtet til at lave energibesparelser efter den model med projekter for over 1 milliard kroner om året. Men lige nu bliver modellen primært brugt til energispare-projekter i større industrivirksomheder. Det kan og skal der laves om på, mener Concito.